Præsteklumme: Barn Jesus

præsteklumme Ethvert lille nyfødt menneskebarn er noget særligt. Det er det for forældrene, for bedsteforældre, ja for alle. Det lille barn, der ser på én med dybe smukke øjne, smelter alle hjerter. At holde et sådant lille barn i armene, få det til at gribe om en finger, det rører os alle på en uendelig dyb og livsbekræftende måde. Skrøbeligheden, at en nyfødt er så fuldstændig afhængig af andres kærlighed og omsorg, rammer noget særligt i det inderste hjertekammer.

Julens forunderlige budskab er, at den almægtige Gud sendte sin enbårne søn til jord, født af en kvinde i en fattig stald i Betlehem. En fantastisk historie om et tilsyneladende ganske almindeligt nyfødt barn, som fik uendelig stor betydning for millioner af mennesker gennem mere end to tusinde år.

Julesøndag er fortællingen om en gammel mand Simeon, der i en drøm havde fået det løfte fra Gud, at han ikke skulle dø, førend han havde set Guds søn. Det løfte levede han på i sin alderdom. Få dage efter fødslen kom Maria og Josef med deres nyfødte til templet. Den gamle Simeon så den lille og fornemmede med et, at her var svaret på Guds løfte til ham, her var det lille barn, der skulle bringe tro, håb og kærlighed til alle. Simeon tog barnet i sine arme og lovpriste Gud for at have sendt sin frelse til jord.

Dagene mellem jul og nytår er stille dage. Dage til samvær i familien og til omtanke på julens indhold og hele betydning. Det lille barn i krybben. Guds evige julegave. Håbet om at fred og kærligheden altid sejrer til slut. Fortsat glædelig jul.