Fortsæt til indhold

Fire nye mærker på vej

Elbil er for mange lig med den dyre Tesla. Det bliver der vendt op og ned på i det nye bilår, og Hyundai lægger ud med en ny elbil 12. januar

Samfund
Flemming Haslund

NYHEDER En ny elbil har kørt sig i stilling til meget vel at kunne blive valgt til Årets Bil i Danmark 2019.

Bilen er den koreanske Hyundai Kona Electric, der spiller ud med især to egenskaber: Stor rækkevidde og lav pris. Eller som det er blevet formuleret: Ny Hyundai med rækkevidde som en Tesla og pris som en Golf.

Men den nye koreaner følges senere på året op af yderligere to koreanere, de to Kiaer, e-Niro og Soul EV – hvor EV refererer til Electric Vehicle (elektrisk køretøj)

Også klar til salg i Danmark i 2019 er Teslas første billigere bil, Tesla Model .

Elbilen Kia Soul EV er klar til Danmark til foråret.

200 styk på vej ud

Først af de tre nye bliver Hyundai, der har officiel Danmarks-premiere i weekenden den 12. og 13. januar.

Importøren oplyser, at der allerede nu er flere end 200 Kona Electric på vej ud på de danske veje til introduktionspriser fra 269.995 kr. Når de er solgt, er der allerede nu annonceret en mindre prisstigning.

Batteripakken på 39,2 kWt stiger med 5.000 kr., mens batteripakke på 64 kWt stiger 10.000 kr. og dermed bliver startprisen fra 274.995 kr.

Priserne er inklusive standardopsætning af en ladestander fra Clever samt ladekabel til en værdi af 9.375 kr. Det er vigtigt, for uden egen ladestander kommer man til at tilbringe lang tid med opladning.

Kia Soul EV er endnu en ny koreansk elbil, der er på vej til Danmark. Bilen har netop haft verdenspremiere på den store biludstilling i Los Angeles.

Over 500 km på en opladning - Tesla Model 3 er klar til salg i 2019.

Kan køre 485 km

Blandt de mange, der så bilen derovre, var direktøren for den danske Kia-importør. Soul EV ventes klar til Danmark midt på foråret.

Men allerede i begyndelsen af det nye år er samme mærke klar med sin første 'danske' elbil, nemlig Kia e-Niro. Dens rækkevidde er efter den nye norm, WLTP, 485 km ved blandet kørsel. Dermed melder e-Niro sig i samme liga som Kona Electric.

Endelig er den længe ventede nye Tesla klar, Tesla Model 3.

Typisk for Tesla er her stor rækkevidde, ifølge samme WLTP-norm over 500 km. Endnu ingen officiel pris.