Klumme: Tilbageblik på 2018 - David Nielsen til dumpekarakter

AGF Som mange andre har jeg set samtlige afsnit af Eurosport-dokumentaren 'Mellem håb og håbløshed' med stor fornøjelse. Den velproducerede skildring af en af Danmarks mest interessante fodboldklubber har været et must for fodboldelskere i 2018.

David Nielsens retoriske evner er eminente. Han er tydelig i alt, hvad han foretager sig. Om det er til spillerne 10 minutter inden en udekamp mod de danske mestre eller foran 100 klublegender i det spritnye klubhus, så bliver der lyttet. Han kan noget helt særligt, og jeg har på fornemmelsen, at han har tryllebundet mange aarhusianere med sin væremåde og sin no bullshit-attitude. Det går direkte ind i de blødende GF-hjerter. Der er bare ét problem. Resultaterne har langt fra været gode nok over en længere periode, og AGF's 'predators' har fejlet. Tabellen lyver aldrig, og en tiendeplads for en klub som AGF er til dumpekarakter.

AGF's twitter-hær gik for uger tilbage til angreb på min kollega, fordi han - med rette - satte spørgsmålstegn ved David Nielsens position som cheftræner for AGF. 'Vrøvl', 'Ævl' og sågar personlige angreb mod hans ellers så flotte brille var, hvad han måtte tage imod. Nu hopper jeg med på kollega-Kims vogn med fare for at blive kaldt en 'uvidende rødtop' eller en 'dum praktikant'.

David Nielsens job bør være til overvejelse.

Et overtidsmål scoret med dupperne af Kanstrup mod Superligaens dårligste hold redder ikke mit helhedsbillede af AGF's 2018 - og i særdeleshed ikke efterårssæsonen. Det er en trup, der skal kunne hamle op med hold som AC Horsens, Randers FC og EfB, som alle er placeret over AGF i tabellen. Alligevel er det kun blevet til to point i efterårets fem kampe mod disse hold.

Som ikke-AGF'er håber jeg det bedste for David Nielsen. Han er mere end bare et friskt pust til Superligaen. Han er lige, hvad den har manglet i mange år. Resultatmæssigt har det bare ikke været godt nok.

Svingdøren skal i gang

Spillermaterialet hos AGF er af flere blevet kaldt mindre godt, og der mangler helt åbenlyst en angriber. Den belgiske lottokupon har vist sig ikke at have niveau, og det har efterladt AGF uden en decideret frontmand. Forsvarsmæssigt har holdet lidt under Niklas Backmans skadesfravær, hvor Pierre Kanstrup har været en skygge af sig selv uden den rutinerede svensker ved sin side. Højrebacken skal også styrkes, hvis holdet skal tage det næste skridt og kravle længere op i rækken.

Hvem skal ind? I forhold til angriberpositionen har jeg bemærket Nicolai Brock-Madsens navn være nævnt som en mulig tilføjelse, men jeg tror ikke, at en 25-årig randrusiansk angriber, der ikke kunne slå igennem i Polen, Skotland eller Holland, er løsningen i AGF. Mit bud er den tidligere Lyngby-spiller, Patrick Mortensen, som i år har slået sit navn fast i Norge med 12 sæsontræffere i Eliteserien. Han er 29, så der er ikke mulighed for det store videresalg, men AGF har brug for en spiller, som ved, hvor målet står og som har bevist sig på et niveau som Superligaen.

På højrebacken løber en Stefan Gartenmann rundt nede i SønderjyskE. Uden at kende hans markedspris, er han et utroligt spændende navn, som både kan dække det centrale forsvar og højreback. Spørgsmålet er, om nyansatte Glen Riddersholm vil slippe ét af sine største talenter til en af konkurrenterne. Rasmus Lauritsen fra Vejle kunne være en backup-løsning til det centrale forsvar, hvis Vejle vil sælge. Det bliver spændende at se, hvad PC finder frem til.

Der skal i hvert fald ske noget. Kontinuitet er ofte nøglen til succes, men AGF har brug for nyt blod på spillerfronten. Hvis de får kvalitetsindkøb ind i transfervinduet, og David fejler, så efterlader det AGF et sted, hvor det har været før. I håbløshed.