Fortsæt til indhold

Her er de mest læste artikler i 2018

Det er vidt forskellige artikler, der har sneget sig ind på årets top fem over de mest læste i 2018 på Aarhus.lokalavisen.dk

Samfund
Jonas Wrede Hansen

2018 er snart fortid, og i stedet siger kalenderen goddag til 2019. Men inden året er helt omme, skal vi lige have styr på, hvilke historier, som flest aarhusianere viste interesse for i 2018 på Lokalavisen Aarhus' hjemmeside. Traditionen tro har vi derfor lavet en lille top-fem over de mest læste, og det er nogle vidt forskellige historier, der stjæler billedet.

Vi starter selvfølgelig bagfra, så den mest læste artikel kommer til sidst.

Top-fem:

5: Historien om, at en farlig mand, som politiet havde efterlyst, var blevet anholdt og ført tilbage til Psykiatrisk Hospital.

4: Historien om, at en 47-årig mand blev anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse på strand i Risskov, hvor havde siddet på en bænk og onanerede, mens han kiggede på bikiniklædte kvinder.

3: Historien om en tragisk dødsulykke på motorvejen ved Skanderborg, der kostede en ung lastbilchauffør livet.

2: Historien om, at glasset i Storcenter Nords kæmpe akvarium i kælderen revnede, hvilket fik adskillige fisk og 15.000 liter vand til at flyde ud på gulvet.

1: Nærmest alle danske hundeelskere fulgte tilbage i september måned med i den dramatiske sag om hunden Hector. Dens amerikanske ejer måtte betale 20.000 kroner for at få Hector tilbage, der var blevet kidnappet af skumle mænd. Historien om dramaets afslutning er årets mest læste artikel på Aarhus.lokalavisen.dk