Den med… oralsex og rimarbejde
Du ønskes en god jul med glæde og grin, her er en Brun Jul lavet på rim
Hej og velkommen til Brun Jul
En vaskeægte tradition
Om alt det bedste, Aarhus har
Hvis du vil se en god gammeldags bar
Lokalavisen Aarhus viser dig vejen
For at få en ordentlig en på postejen
-----------------------------
“Det bedste man kan få i julegave er barnefri”
Siger man på Kurts Mor, som vi har lagt næsen forbi
Her er Aarhus autenti
-----------------------------
Udenfor ser man resten af gårsdagens fest
Nogen, der ikke kunne klare deres test
En, der må have vaklet hjem
Og faldet på hovedet ned i seng
-----------------------------
Jeg bestiller en isnende kold Ceres Top
15 kroner må jeg give op
Den billigste pris, jeg hidtil har fundet
Og øllen, den er hurtigt bundet
Jeg famler mig frem til en god 20 kroners skilling
Da mit mastercard her står i dårlig stilling
-----------------------------
Stedet er kendt for oralsex, billige bajere og slågsmål
Men lige nu er det ikke noget man skal tål’
For her sidder kun en kvinde og fem fyre
Og det eneste, de gør, er at få sig en ryger
-----------------------------
Måske også en lille julesnak
Om lidt af hvert, men mest noget gak
“Hvad skal du til jul?”; “Jeg skal drikke...masser af whiskey”
Hmmmm, det lyder lidt risky
-----------------------------
-----------------------------
“Drenge som mig” bliver sunget halvfuldt, lettere slingrende
Men ikke desto mindre forbliver stemningen glimrende
Nej, her gider de ikke julemusik
Hellere noget rock med et ordentligt kick
En mand sidder alene, optaget af musikken
Han spiller lufttrommer og bruger flittigt keramikken
-----------------------------
Men juleflaget bliver stadig hejst
Med snemand og julestjerner ovenpå deres pejs
Julekugler dingler, og varme lyskæder lyser
Vi varmer os herinde fra decembers fryser
-----------------------------
Bordene er slidte
Men stadig vellidte
Skrabede af en hel del flasker
Brændt af utallige asker
-----------------------------
Væggene bedækkes af plakater i A4
Med alle de forskellige drinks, der kan pirre
Zombie Monster, Skumbanan og Æblekage
Er et fåtal af alt det, du kan smage
-----------------------------
Sidder jeg dér, hvor Susan K blev fyret?
Måske burde jeg prøve at blive hyret
Men det må blive en anden gang
For nu er det tid til julesang
-----------------------------
Kurt, ham fik jeg aldrig fundet
Moren, hun var også forsvundet
-----------------------------
-----------------------------
Da jeg går igen, sidder de samme som da jeg kom
Og arbejder videre på deres vom
Smøgerne, de har sat sig i tøjet
En meget distinkt lugt af noget røget
Det var den jul, det var den tår
Lad os gøre det igen til næste år