Fortsæt til indhold

LOF skyder foråret i gang med strikkefestival

Festivalen finder sted lørdag 26. januar på Inside i Hammel

Samfund
Arkiv

aktiviteter For anden gang inviterer LOF og Hammel Bibliotek til strikkefestival på Inside lørdag 26. januar. Dagen er for alle strikkeglade, der her kan hente masser af inspiration til nye strikkeprojekter.

Der vil være foredrag med strikkedesigner og forfatter, Bente Geil, og man kan også deltage i workshops med Bente Geil som underviser samt Vithard Villumsen og Lotte Mirsal.

LOF Midtjylland har udsendt sit forårskatalog, der blev blev omdelt i Hammel, Thorsø og Ulstrup-områderne mellem jul og nytår. Har man ikke modtaget det, kan man hente det på bibliotekerne eller se det på hjemmesiden www.lof-midtjylland.dk.

Møbelpolstring i Hammel

Blandt forårets kursusnyheder er møbelpostring i Hammel med Martin Brændbyge, skulptur med motorsav med Niels Ejnar Petersen, bedre kendt som Save-niels og et kursus i smådyr på land og i vand i Vejerslev. Derudover er der fortsat tilbud i rygtræning, blomsterbinding, kursus i læderarbejde, mønstre til korssting, jagt og klaver.

Foredrag og debat er der også på programmet. 20. februar inviteres til en debataften om konventionelt versus økologisk landbrug. Debattører er Rene Ramussen, konventionel landmand fra Thorsø og Evald Vestergaard økolog fra Hinge. Efter et kort oplæg fra hver af debattørerne, er ordret frit.

Forårets kursusprogram byder også på et par besøg. Sall Friplejehjem åbner dørene, viser rundt og fortæller om dagligdagen, eller man kan komme med på en gåtur med Finn Andersen i Borre/Ormstrup Skov og høre om og lytte til ”himlens fugle”.

LOF tilbyder stadig gratis kurser for ordblinde på Inside i Hammel. Derudover er der kommet nye muligheder for at udbyde kurser på virksomheder inden for den forberedende voksenundervisning.

Kurser for medarbejdere

Der kan nu også tilbydes kurser for medarbejderne i FVU-engelsk og FVU- digital – begge dele på basalt niveau. Kurser i dansk og matematik er der stadig mulighed for. Disse kurser er gratis, og der kan søges lønkompensation, når medarbejdere går til undervisning i arbejdstiden.

jesl