Giv håbet plads

Klumme Her hvor det nye år 2019 endnu ikke er mange dage gammelt, må det vel stadig være på sin plads at komme med et par velmente råd for det nye år.

Et godt råd, jeg kom til at tænke på, hørte jeg engang i forbindelse med portrætprogram af en kendt politiker. I programmet blev han spurgt, om han havde nogle gode råd at give videre, og så sagde han:

”Det ved jeg ikke, men jeg hørte engang én, der sagde, at det ikke kan betale sig at skynde sig, når man er i en bus, og det har jeg prøvet at sige til mig selv nogle gange, når tingene er kørt lidt for meget op i en spids.”

Det, synes jeg egentlig, er et godt råd. Vi kan skynde os nok så meget, stå på et ben i timevis eller hoppe på tungen, men bussen når ikke hurtigere frem af den grund.

Der er ting i tilværelsen og livet, som vi ikke selv er herre over, og det kan være helt livgivende at nå frem til den erkendelse.

Vi tænker vel nok mest, at det er den ydre succes, andre menneskers skulderklap, der er altafgørende for meningen med vores liv, men netop det er vores tid så martret af.

Paulus, som har skrevet mange breve i Det Nye Testamente, og som oprindeligt selv forfulgte kristne, mødte Jesus i et syn, netop da han var på vej for arrestere nogle kristne.

Fra da af ændredes hans liv sig fuldkomment. Hov, der var noget, Paulus ikke var herre over!

Og hvilken glæde og hvilket håb gav det ham ikke!

Men lå glæden og håbet forankret i Paulus´ egen styrke og fantastiske måde at leve på? Eller lå det i andre menneskers anerkendelse? Nej, glæden og håbet lå i, at Paulus var elsket af Jesus, og det var han ikke selv herre over.

Vi skal gøre gavn og bringe glæde, hvor vi kan, men det kan ikke betale sig at skynde sig, når man er i en bus.

For det ægte håb er forankret i noget uden for vores eget liv, i Gud, og det håb har vi alle brug for, hver dag, året rundt. Godt nytår!