Fortsæt til indhold

Et år er gået...

I Ebeltoft har Maltfabrikkens røde skorsten og det varme vejr været noget af det, der har sat sit præg på 2018 ifølge journalistpraktikanten i byen

Samfund
Stine Østergaard

KOMMENTAR Nytår giver for mange tid til refleksion over året, der er gået, inden man igen kigger fremad og starter sine nytårsforsætter.

I Ebeltoft er der nok at tænke tilbage på, og det især for en journalistpraktikant som mig, der har fået lov at følge med, hvor det sker.

En bæredygtig fremtid

Foreningen Grobund er noget af det, jeg vil huske 2018 for. Deres målrettede tanke mod at oprette et gældfrit og affaldsfrit leve- og iværksætterfællesskab ved Ebeltoft på fabrikken har for alvor givet grobund for et helt unikt sted, som man hvis godt kan sige, er begyndt at slå rødder.

Herude er der højt til og for en gangs skyld kommer folk ikke valfartende fra nær og fjern for at spise is, soppe og tilbringe ferien i sommerhuset – men for at slå sig ned og leve og arbejde som en del af noget større, der mere eller mindre tilfældigt fandt deres optimale plads her i Ebeltoft.

At foreningen ved private bidrag og indskud har kunne samle ikke mindre end otte millioner kroner ind til købet af den gamle fabriksbygning på Kaarsbergsvej bliver ved med at imponere mig. Det viser noget af en dedikation.

Personligt glæder jeg mig meget til at se udviklingspotentialet, som jeg tror er kæmpestort. Når først grundene bliver udstukket til beboelse kommer der for alvor skub i tingene.

Grobund er ikke længere kun tanker på papir og modeller bygget i pap. De fører deres idéer ud i livet. Det, synes jeg, er prisværdigt og noget, som mange kan lære noget af.

Et nyt "byskilt"

Når jeg ser Ebeltoft for mig, ser jeg for mit indre øje Kattegat, brostensbelagte gader med smukke bindingsværkshuse og ikke mindst Maltfabrikkens skorsten stikke op over byen. Med sin nu igen brændende, røde farve på Maltfabrikken bliver den ikoniske bygning næsten som et nyt byskilt og kendetegn for byen.

Første spadestik blev taget en kold vinterdag 9. februar 2018 og hundredvis af arbejdstimer senere kunne der 3. december fejres rejsegilde.

De meste af min tid i Ebeltoft som journalist har Malfabrikken været pakket ind i stilladser og presenninger. Det har skabt en naturlig nysgerrighed over, hvad der skete dér inde bag ved – og hvor langt de mon nu i virkeligheden var kommet? Det tror jeg, mange kan nikke genkendende til.

Derfor er det nu fantastisk, at Maltfabrikken har smidt sin puppe, og den karakteristiske røde farve får lov at skinne igennem. Det bliver spændende til sommer at se, når også flere af de indvendige dele begynder at stå færdige.

Maltfabrikken er også første store skridt i retningen mod en udvikling af Ebeltoft som søkøbstad med havnen som del af byen. Det bliver interessant at se, hvordan havnen kommer til at udvikle sig endnu mere de kommende år med blandt andet Fregatten Jylland som en af de store spillere med Karin Buhl Slæggerup som kommende direktør.

En sommer uden lige

Over hele landet har den lange og varme sommer ikke været til at komme uden om. Det er heller ingen hemmelighed, at Ebeltoft viser sig fra sin allermest charmerende side, når vejret er med os. Så er der til gengæld meget få ting i verden, der kan hamle op med den lille havnekøbstad med den smukke omkringliggende natur.

Jeg har mange dage spankuleret op og ned ad Adelgade med kameraet om halsen og en blok i hånden på vej til eller fra en begivenhed eller et interview og suget til mig af den gode stemning. Den bliver kun endnu bedre af at møde passionerede mennesker, der brænder for deres lokalsamfund.

Det er noget af det, der gør det allerbedst at arbejde her i Ebeltoft og resten af Djursland. Her er folk, der vil noget for dem selv og for andre. Det vil jeg tage med mig videre ind i 2019.

Godt nytår!

Mit 2018 i Ebeltoft har bud på mange forskellige møder og fantastiske personligheder, som gør indtryk. En af dem er Lisbeth Erhardt, som jeg havde fornøjelsen med at tale med i anledningen af hendes 100 års fødselsdag 21. november.