Debat Syddjurs: Folk kan lide stedet som det er – hvorfor så ændre det?

"Det smukke, fredede landskab ved Egens Vig med Kalø Slotsruin står for skud: de gode viljer i Nationalpark Mols Bjerges bestyrelse ønsker at rydde den eksisterende bebyggelse – Kalø Slotskro og kiosken – til fordel for et moderne velkomstcenter.

Syddjurs har banet vejen ved at udarbejde en lokalplan, der – hvis den bliver vedtaget – åbner mulighed for nedrivning og nybyggeri.

Jeg forstår behovet for et lokalt turistkontor, men jeg begriber ikke at nogen i ramme alvor kan argumentere for midt i en enestående landskabsfredning at smække et stort nybyggeri op med tilhørende stor parkeringsplads.

Det er for mig at se et sjælløst forehavende, der vil fortælle om en generation der ikke var sin opgave voksen, men smadrede en landskabsfredning til fordel for salg af merchandise.

Jeg henstiller til byrådet ikke at vedtage det aktuelle lokalplanforslag.

Jeg mener at den eksisterende lokalplan 41 rummer uudnyttede muligheder for nænsomme forbedringer på det område der er på tale.

Baron v. Jenisch udstedte i 1939 en fredningsdeklaration for området. I denne deklaration bestemte han at De nævnte Arealer skal forblive henliggende i den nuværende Tilstand saaledes, at der til Eksempel ikke paa Arealerne maa opføres Bygninger eller i øvrigt anbringes eller indrettes noget, der kan gribe forstyrrende ind i det nuværende landskabelige billede, …

Denne deklaration standsede al snak om en vej fra Følle gennem Hestehaven til Rønde by og fastholdt istidslandskabet for blikket stort set uforandret til i dag. Hvor må vi da være taknemmelige for det, den dag i dag!

Stort set uforandret, fordi der selvfølgelig er givet en række dispensationer til beskedne indgreb i landskabsfredningen. Dem kan man orientere sig om på nettet.

Med den forelagte lokalplan og med Nationalpark Mols Bjerges planer om et velkomstcenter lægges der op til et helt afgørende, for mig at se ødelæggende indgreb i den landskabsfredning, der blev fastlagt i 1939.

Det bør ikke ske.

Et par ord om Kalø Slotskro og kiosken

Mange synes at kroen er fin som den er og skal bevares, og kiosken med den.

Mange synes at kroen er grim og kiosken endnu grimmere og vil alene af den grund have dette byggeri fjernet.

Det er nu sådan, med Hans Edvard Nørregaard-Nielsens ord

Arkitektur er aldrig bare arkitektur. Arkitektur er et væsentligt menneskeligt udtryk, som bliver plantet ud mellem andre stemmer.

Kroen og kiosken er et væsentligt menneskeligt udtryk for dem, der lod disse bygninger opføre.

De kunne ikke vinde en arkitektkonkurrence, men de var for nogle år siden gode nok til at blive opført lige præcis dér hvor de blev sat, de opfyldte og opfylder stadig et behov, mennesker kan genkende sig i dem, lige præcis som de ser ud og som de fungerer. Dette gælder såmænd også nødvendighedshusene! Dér skyder man en rigtig slå for døren og har efter besøget koldt vandt – ikke varmt! – at vaske sine hænder i. Dén luksus finder vi ikke mange steder!

Nationalpark Mols Bjerge illustrerer sine planer med en fin arkitekttegning. Al respekt for dét. Det kunne sikkert blive et fint, stort hus; men det er en uhyrlighed at ville anbringe det midt i denne landskabsfredning!

Hvad tænker de da på i Nationalparkens bestyrelse?

De tænker vist hovedsagelig på information til de tusindvis af turister der opsøger stedet. Fint nok – men til det formål er en række QR-koder, en velfungerende app og måske en lille håndfuld brochurer fuldt ud tilstrækkelig. Ingen behøver nu til dags at gå på udstilling i et nybygget hus til en fantasillion kroner for at lade sig informere, det har man faktisk fundet ud af mange steder. At gøre det er i enestående grad at skyde over målet.

Og vil man partout mere, så kan man gøre noget mere ud af den eksisterende udstilling i Karlsladen og overveje tiltag der kan få turister derop.

Man kunne også indrette et turistkontor i Ebeltoft, som rigtig mange mennesker besøger. Dér er byliv, dér er Fregatten (med et vigende besøgstal), dér er Glasmuseet, dér er Det gamle Rådhus, dér er Farvergården etc., dér er oplagte muligheder for synergi, der også kunne komme Nationalpark Mols Bjerge til gode.

De tænker også på at turisterne skal købe grådigt ind af merchandise; udtrykket er ikke mit, men den udsendte medarbejders på borgermødet i Rønde.

Merchandise, - så ublu, så sjælløst, så råt økonomisk argumenteres der også for projektet! Og hvilken merchandise forestiller man sig mon? Tør jeg gætte på miniaturer af en kindtandlignende borglevning (Henrik Pontoppidan)?

Arme Syddjurs, hvis Nationalpark Mols Bjerges får lov til at gennemføre sit projekt for et velkomstcenter lige netop dér, hvor naturen er allerskønnest, hvor der er allermest at ødelægge."