Vi tænder lys!

præsteklumme Når det er mørkt, tænder vi lys både for sindets skyld og for at kunne begå os. Uden lys er det svært at klare helt almindelige opgaver som at lave mad og gøre rent. Udenfor har vi brug for lys til at orientere os og for at blive set. Bilerne tænder lys i mørke, så de kan korrigere retningen og ikke køre i grøften, og cyklisterne tænder lys for at blive set og for at finde vej på den mørke landevej.

Lyset er nødvendigt, for at vi kan begå os både i direkte forstand og i mere overført betydning. Grundtvig skrev engang: ”Hvad solskin er for det sorte muld, er sand oplysning for muldets frænde.” Det er lyset, der får livet til at gro på markerne. Lyset er livsnødvendigt i direkte forstand, men vi er også afhængige af det, som Grundtvig kalder for ”sand oplysning”. Sand oplysning er et produkt af alt det, vi mennesker kan lære, så vi kan få indsigt og blive klogere. Uden indsigter kan vi ikke orientere os menneskeligt set, ikke lære nyt og ikke korrigere kursen.

Vi har brug for både lys og oplysning, hvis vi skal kunne se hinanden som medmennesker. Noget af det mest livsødelæggende for et menneske er, at blive overset eller slet ikke at blive set. Modsat er det meget livsbekræftende at blive set og taget alvorligt af et medmenneske.

Hvad der gælder det enkelte menneske, gælder i særdeleshed også for os i fællesskaber og som samfund. Vi skal både kunne se og indse. Mange ulykker og fejltagelser politisk og menneskeligt kunne undgås, hvis vi havde mere øje for fællesskabet og helheden, end vi ofte har. Kun at have øje for sig selv og sin egen hurtige lykke eller gevinst kan sammenlignes med fartblindhed. Man tænker ikke over og mærker ikke på sin hurtige vej frem, hvor stærkt det egentlig går. Det opdager man først, når der opstår en situation, hvor kursen skal korrigeres, og man ikke når at reagere, fordi farten er alt for høj. Mon ikke de fleste kender til de situationer, hvor de ønskede at have holdt mund med tilbagevirkende kraft, at have tænkt sig mere om og drømmer om at have indset konsekvenserne af ens solotur, inden ulykken indtraf.

Det er ikke alt, som skinner, der er guld! Det er altid vigtigt at kunne se og indse, hvad der er rigtigt og forkert, ondt og godt, og at det, der gavner helheden, gavner alle. Det er ikke ligegyldigt, hvad det er for et etisk, moralsk og åndeligt kompas, vi lader os vejlede af.