Fra Lars til Lars: Yderområderne er med til at skabe en hel kommune

Udbyhøj Der er mere end 50 kilometer fra Udbyhøj til Grenaa, og der er da også meget store forskelle mellem de to byer. Fælles for dem er dog, at de i princippet begge er udkantsbyer i Norddjurs Kommune, og så bor der i begge byer et medlem af kommunalbestyrelsen, der hedder Lars.

Før jul bragte vi her i avisen et interview med Venstres Lars Østergaard, hvor politikeren redegjorde for sine synspunkter i forhold til at sætte gang i hjulene i Norddjurs Kommune. Det indebar blandt andet, at et meget større fokus på at udvikle Grenaa som kommunens hovedby, skal være det lokomotiv, der skal trække Norddjurs ud af det økonomiske dødvande, mens anlægsinvesteringer i de små lokalområder bør neddrosles.

De godt 50 kilometer fra Lars Østergaard bopæl i Grenaa bor Socialdemokratiets Lars Pedersen i Udbyhøj, og ikke overraskende ser perspektivet på kommunen noget anderledes ud i den anden udkantsby.

"Jeg ved godt, at Lars Østergaard er Grenaa-dreng. Grenaa er den største by i Norddjurs, så den skal selvfølgelig stadig være "hovedstaden" i kommunen. Jeg synes bare stadig, der er en tendens til at føre sognerådspolitik, og jeg mener, at vi har ét stort job som kommunalpolitikere i at få folk til at tænke på Norddjurs Kommune som en helhed," siger Lars Pedersen og uddyber.

"Man må altså ikke glemme, at der i de mange områder uden for Grenaa er rigtig mange mennesker og flere store erhvervsvirksomheder, som har valgt at bo i netop det område," noterer han.

Ønsketænkning

Det er nu 12 år siden, Norddjurs blev til én kommune, men det er stadig ikke for alvor lykkedes at skabe fællesskabsfølelsen på tværs af det langstrakte administrationsområde. Den problematik erkender Lars Pedersen, og han bemærker da også, at der stadig er mange fra hans geografiske del af kommunen, der anser Grenaa som en udkantsby, der ikke umiddelbart ligger først i bevidstheden, når der skal handles.

I debatten om de kommunale besparelser og effektiviseringer, har det flere gange været på tale at samle mere af den kommunale administration i Grenaa, men netop fordi en stor del af borgerne i den vestlige del af kommunen endnu ikke orienterer sig mod Grenaa, tror Lars Pedersen ikke på, at den tanke har en gang på jorden.

"Mange af de tanker stammer jo fra Randers Kommune, men der ligger hovedbyen altså også mere centralt i kommunen. Fra Fjellerup og vestpå er der altså stadig mange som tænker på Grenaa som en udkantsby, og hvis man trækker hele den kommunale administration derind, så er man først med til at skabe afstand. Jeg tror, det er ønsketænkning, at folk lige pludselig vil orientere sig mod Grenaa af den grund," mener socialdemokraten.

Erfaringer på tværs

Der er imidlertid ikke meget ønsketænkning i kommunens aktuelle situation. Noget skal der ske for at vende stemningen, og her giver Lars Pedersen sin politiker-kollega ret i, at en positiv udvikling af Grenaa kan være med til at sætte kommunen på landkortet. Den kan bare ikke trække det alene, og i stedet bør man måske i højere grad lære af hinandens erfaringer, hvis Norddjurs Kommune ikke kun er attraktivt på grund af lave huspriser, men i endnu højere grad på grund af alt det andet, som kommunen har at byde på.

"Vi var jo egentlig kommet et godt stykke af vejen i at skabe tilflytning. Nu må vi sige, at vi er blevet sparket tilbage, men der er ikke andet at gøre end at arbejde videre. Her vil jeg bare notere, at folk ude i de små lokalområder er fantastisk dygtige til at sætte ting i gang, der ligeså stille vokser," siger Lars Pedersen og fremhæver blandt andet motorfestivalen i Allingåbro og Mosten Raceday, der hvert år trækker mange tusinde mennesker til området.

"Nogle gange tror jeg, at det godt kan være sådan en bytanke, at kommunen altid skal hjælpe til, når man har et projekt, men måske kan man inde i det større byer i stedet bruge landsbyernes erfaringer med at sætte ting i gang, der vokser sig store. Jeg tror, det kan være med til at skabe noget sammenhængskraft i kommunen," lyder det fra Lars Pedersen.