Frederik og Cecilia indvier Den Uendelige Bro med bryllup
Nu har vi fundet det kærestepar, der skal sige ja til hinanden på tordag
“Der var engang en yndig ungmø, kendt under navnet Cecilia, som mere end noget andet ønskede sig en mand...”
Sådan starter Cecilia Ravnkilde Clemmensen sin mail til Lokalavisen Aarhus. Og hende og kæresten Frederik Ahle Agersnaps kærlighedshistorie kunne vi her på Lokalavisen Aarhus ikke stå for.
Derfor har vi valgt at lade dem være det par, der skal giftes på Den Uendelig Bro, når den bliver indviet på torsdag klokken 13.
Smil og glæde
Det var da også en meget glad og overrasket Cecilia, som vi fangede på telefonen:
“Jeg er vildt glad og spændt. Vi havde planlagt, at vi skulle giftes på lørdag, og at vi bare skulle være os tre (parret og dets lille datter, red.). Nu går vi fra, at det skulle være meget privat, til at det bliver meget offentligt,” lyder det fra Cecilia i telefonen, og hun tilføjer:
“Frederik går rundt og smiler, så han er også glad.”
Det kommende brudepar bliver viet på Den Uendelige Bro af rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (R).
Han klipper også snoren til Den Uendelige Bro klokken 13 klipper snoren til Den Uendelige Bro.
Åbningen kommer til at foregå til tonerne fra musikere fra Aarhus Jazz Orchestra, der vil sørge for den helt rigtige stemning. Afslutningsvis inviteres alle borgere på broen, hvor der vil være mulighed for at prøve kræfter med Tai Chi-formen Qi Gong.