Debat Syddjurs: Hvorfor har ingen byrådsmedlemmer haft interesse i at gentænke placering af Velkomstcenteret?

"Undertegnede skal herved gøre indsigelse mod

· Lokalplanforslag nr. 420, Velkomstcenter for Nationalpark Mols Bjerge ved Kalø Slotsruin, med tilhørende kommuneplantillæg, samt

· at der ikke foretages miljøvurdering

Med baggrund i mit mangeårige politiske arbejde i Syddjurs, bygger min indsigelse og mit forslag til placering af Velkomstcenter på gentænkning, bæredygtighed, økonomisk ansvarlighed og ikke mindst respekt for de uvurderlige natur- og kulturværdier, vi i Syddjurs kommune er sat til at varetage og beskytte.

Lokalplanforslagets placering af Velkomstcenter med parkeringsplads til minimum 160 personbiler, 4 turistbusser, 2 af- og pålæsningspladser til busser – i et unikt fredet og beskyttet kystmiljø – forudsætter:

1. Ophævelse af gældende lokalplan nr. 41 - Formidlingscenter ved Kalø Slotsruin, vedtaget den 8. oktober 1996 - for området der omfatter lokalplanforslag 420.

Jeg vil pointere, at jeg gerne ser et Velkomstcenter til Nationalpark Mols Bjerge – det er beliggenheden i lokalplanforslag 420, jeg gør indsigelse imod. Syddjurs Kommune skal passe godt på naturen. Så placer Velkomstcentret og det tilhørende parkeringsanlæg et andet sted, hvor det ikke ødelægger det unikke kystmiljø ved Slotsruinen.

Hvorfor har ingen byrådsmedlemmer haft interesse i at gentænke placering af Velkomstcenteret?

Velkomstcentret bør ligge trafikvenligt og fremkommeligt, tæt ved Motortrafikvejen, og frem for alt ikke i fredet og naturbeskyttet kystmiljø.

Forslag til placering af nyt Velkomstcenter

Kalø Gods er derfor oplagt til nyt Velkomstcenter. - Der skal anlægges en omfartsvej fra Motortrafikvejen ind til og rundt om Godset, ned af Forpagtervejen, ned til Egens Havhuse og videre ud i Mols Bjerge, til gavn for den efterhånden trafiktilsandede by Rønde.

På nuværende tidspunkt har administrationen for Nationalpark Mols Bjerge hjemme på Jagtslottet, - beliggende med den mest fantastiske udsigt over Kaløvig, Kalø Slotsruin og meget af Nationalpark Mols Bjerge. Så flot en beliggenhed findes da vist ikke andre steder i Danmark. Så - ombyg og indret Kalø Gods til et Oplevelses- og Kulturcenter med mulighed for rigtig mange Kultur- og Naturevents, med National Park Mols Bjerge som inspiration.

På nuværende tidspunkt, er der allerede et informationscenter i ’Karlsladen’ (del af godset), hvor der, indenfor de sidste 10 år, er brugt rundt regnet 10 millioner på renovering og indretning. Kalø Gods er ejet af staten, og jeg er ikke i tvivl om, at gode forslag til anvendelse af Godset vil være velkomment, når DMU forlader stedet, - hvilket, jeg har ladet mig fortælle, vil ske inden for den nærmeste tid.

2. Ændring af kommuneplanrammens afgrænsning og bebyggelsens omfang og placering - uden miljøvurdering,

- på trods af, at der under Kommuneplanens Hovedstruktur og Retningslinjer er anført særlig fokus på ”kommunens enestående natur, landskaber og kulturmiljøer, herunder nationalpark Mols Bjerge. det er bl.a. byrådets målsætning, at synliggøre, bevare og udvikle denne unikke kulturarv - herunder den enestående kystkulturarv.”

Det kunne umiddelbart se ud til, at Syddjurs Kommunes styrkeposition som turismeområde – som er nævnt i forbindelse med ovenstående citat - har vejet tungere, end beskyttelse og bevarelse af det fredede unikke natur- og kulturmiljø, der netop skal tiltrække turismen.

3. Dispensation fra Fredningskendelse og naturbeskyttelseszoner ved anlæg af delvis underjordisk Velkomstcenter med tilhørende stort og synligt parkeringsareal - på del af den ”enestående kystkulturarv”, området er anført som i Kommuneplanen.

Det er anført, at området i 1939 blev omfattet af landskabsfredning jf. naturbeskyttelseslovens §35 - §38, samt at Fredningsnævnet i brev af 24. oktober 2014 udtaler:

”Fredningen af Kalø Vig blev gennemført bl.a. af hensyn til betydningen for almenheden, herunder udsigten over det skønne og videnskabeligt overordentligt interessante landskab...” ”...Det er bl.a. på den baggrund Fredningsnævnets opfattelse, at det vil være i god overensstemmelse med fredningen, at fjerne en række uensartede bygninger og erstatte dem med en bygning, som placeres mere skjult og længere væk fra det naturlige sted for udsynet til Kalø Slotsruin”.

Fredningsnævnets positive indstilling skyldes, som anført, at udsynet til Kalø Slotsruin fritlægges. Det kan derfor undre, at Kommunen anfører, at Fredningsnævnet er positivt indstillet til projektet, der placerer en stor synlig parkeringsplads i udsynsområdet, - hvilket udløser følgende spørgsmål:

Har parkeringspladsen været præsenteret for Fredningsnævnet i forbindelse med det projekt, som Nævnet har udtalt sig til?

Baggrunden for spørgsmålet er følgende:

”Der må ikke bygges parkeringsplads ved Bregnet Kirke, der kan ses fra Molsvejen og Rønde by.”

Den besked fik Bregnet Menighedsråd i 2012 af Syddjurs Kommunes tekniske afdeling, da den kommunale parkeringsplads ved kirken skulle udvides. Som daværende formand for Kirkegårdsudvalget og ansvarlig for udvidelsen af parkeringspladsen, blev jeg faktisk rigtig glad. Landskabsfredningen fra 1939 gav ikke tilladelse til, at der måtte anlægges parkeringsplads synlig fra vejen og byen.

Hvordan kan Syddjurs Kommune i 2018/19 nu fremkomme med lokalplanforslag, der med et pennestrøg sletter landskabsfredningen på den anden side af Molsvej, hvor fredningen også er tinglyst i 1939? Vi er rigtig mange, der ikke fatter, at vi nu skal se den fantastiske natur ødelægges.

Det er i den forbindelse tankevækkende, at bestyrelsen for Nationalparken, - hvis opgave er at bevare og beskytte det naturfredede område Mols Bjerge, - finder det acceptabelt at ofre et unikt fredet kystnaturområde for et velkomstcenter, der kan placeres et andet sted. Det virker helt uforståeligt."

(Indsigelse fremsendt til Syddjurs Kommune i forbindelse med offentlighedsfasen, red.)