Kravet til de kommunale politikere øges
Det er slut med kun at komme med budget-ønsker. Politikerne skal også stå på mål for besparelser
Hvert år, når politikerne arbejde med de kommende års kommunale budgetter, ender det med en liste, ofte en laaang en af slagsen, over de ting, politikerne gerne vil have afsat penge til. Men når øvelsen senere på året skal laves for 2020, vil politikerne også blive afkrævet forslag til, hvordan der findes besparelse på de forskellige områder.
Altså: "Udvalgene skal komme med kompenserende forslag inden for eget område (forandringer der giver en budgetreduktion), som svarer til udvalgenes udvidelsesforslag (forslag der kræver en budgetudvidelse)."
På det seneste byrådsmøde forsøgte Radikale at få fjernet ovennævnte sætning fra køreplanen for budgetprocessen, men det var kun SFs Claus Leick og Jens Sønderskov, der støtte forslaget fra Radikales Anne Heeager og Tage Nielsen.
Beredskabskatalog
Byrødderne stikker til marts hovederne sammen til et budgetseminar, der skal fungere som et 'baggrundstæppe' for de videre budgetforhandlinger for 2020, der forventes afsluttet til oktober.
Undervejs i processen vil administrationen udarbejde et såkaldt beredskabskatalog, der kan benyttes, hvis der midt i et budgetår er brug for pludselige besparelser.