Biskoppen kommer til Thorsø
THORSØ Tirsdag 29. januar kl. 19.30 kommer biskop Henrik Wigh-Poulsen til Thorsø. Det er første gang biskoppen møder beboerne i de tre sogne.
Han medvirker med foredrag ved en sogneaften med titlen: ”En folkekirkelig statusrapport”.
Biskoppen vil berette om, hvordan han ser forholdet mellem kirke og folk her i 2019.
Menighedsrådene har bl.a. stillet biskoppen det spørgsmål, hvordan han forventer kirkens udvikling i landområderne de kommende år.
Mødet holdes i Sognehuset, Kirkegade 23.
Alle er velkommen til at høre biskoppens tanker om fremtiden i Folkekirken.
De tre sogne har fra kommunalreformen i 2007 været under Aarhus Stift. Før denne tid hørte sognene under biskoppen i Viborg. Før 1970 var det også biskoppen i Aarhus sognene hørte under.
Arrangør er Vejerslev, Aidt og Thorsø menighedsråd. wuf