Blodmåne fanget i Hammel
Se hvordan den blodrøde måne folder sig ud
Kian Johansen
Ikke mange nåede at fange den blodrøde måne, der mandag morgen dukkede op på himlen.
En af dem var Benny Lind fra Hammel, der fra et udkigspunkt ved svømmehallen i Hammel fangede månen i de få minutter den dukkede ud af skydækket.
"Jeg havde været oppe det meste af natten for at få nogle fine billeder af månen og var egentlig kørt hjem," fortæller han.
Pludselig kunne han se, at den bevægede sig ud af sit mørke dække og derfor skyndte han sig at indfange månen som blodrød.
Det er månens bane i forhold til jorden, der bestemmer hvordan lyset indfanges, og på få særlige dage, opfanges lyset altså som blodrødt.