Fortsæt til indhold

Makrelsalat fra Rema 1000 kan give forgiftning

Indtagelse kan give akutte symptomer på forgiftning, advarer Fødevarestyrelsen

Samfund
Arkiv

Har du en makrelsalat fra Rema 1000 stående i køleskabet, så gør du klogt i at kigge på den en ekstra gang, før du smører den på rugbrødet.

I en pressemeddelelse advarer Fødevarestyrelsen nemlig mod en bestemt makrelsalat solgt i Rema 1000-butikker landet over.

Der er tale Rema 10000 makrelsalat i bæger, som bliver tilbagekaldt af supermarkedets vareleverandør Reitan Distibution.

Det skyldes, at virksomheden har modtaget en kundehenvendelse om gæring samt en anmeldelse med mistanke om, at der kan være histamin i produktet.

Ifølge Fødevarestyrelsen kan histamin i en fødevare medføre akutte symptomer på forgiftning. Et lavt indhold bør dog ikke have sundhedsmæssig risiko for mennesker.

Ikke desto mindre bør du, hvis du har en makrelsalat, som er mindst holdbar til 11. februar, 12. februar og 15. februar smide den ud eller levere den tilbage til butikken, hvor den er købt, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

dp