Voldsomt regnvejr med torden i morgen: Så meget falder der
Østjylland bliver torsdag ramt af et voldsomt regnvejr, skriver DMI på sin hjemmeside
Arkiv
Der er god grund til både at finde gummistøvler, paraply og regnfrakke frem i morgen, hvis man har planer om at bevæge sig udenfor. Ifølge DMI er et voldsomt regnvejr nemlig på vej til Danmark, og det vil især gå ud over Østjylland.
DMI forventer mellem 30 og 50 mm regn, og regnvejret kan i perioder være ledsaget af torden, står der i prognosen på DMI's hjemmeside.
Det forventes, at regnvejret begynder omkring klokken 04.00 torsdag morgen og varer helt indtil klokken 16 om eftermiddagen.
"Det er et langvarigt regnvejr, der skal passere ind over landet," siger Anja Bodholdt, vagthavende meteorolog ved DMI, til Ekstra Bladet.
jwh