Fortsæt til indhold

Debat Syddjurs: Molsskolen funkler på trods – men der er grænser

Samfund
Sofie Saxtoft Højlund, næstformand i Fællesbestyrelsen for Molsskolen:

"Mols har vendt udviklingen. Dystre befolkningsprognoser og (ikke mindst) nedadgående børnetal har gennem mange år præget samtalerne i vores lokalområde – men nu tager det for alvor fart i den helt rigtige retning. Vi glædes lige nu over, at langt flere små poder end forventet er startet i Molsskolens børnehaveklasse, og de kommende år ser det endnu bedre ud. Storbybørnefamilier har tilsyneladende fået nok af røg, støj og møg og søger mod naturen, roen og det stærke fællesskab, som findes her.

Centralt i denne udvikling står Molsskolen, som gang på gang spiller aktivt og konstruktivt med i vores lokalsamfund, og som formår at rumme hele paletten af vidt forskellige børn og forældre på Mols og Helgenæs. Og det endda med et budget, som er mere end skrabet – og så er vi fremme ved pointen. Syddjurs Kommunes økonomiske tildelingsmodel betyder, at små skoler rammes hårdt og bliver utroligt sårbare for svingende børnetal og antallet af elever, som må henvises til specialtilbud.

På Molsskolen har man hidtil valgt at gå til sagen med oprejst pande. Man har indført dobbeltårgange (og endda tredobbelte årgange) for at få økonomien til at hænge sammen, man har undladt at ansætte en skolepedel, men i stedet valgt at bero på handy-lærere og skolens støtteforening til praktiske opgaver – og sådan kunne jeg fortsætte. På trods af trang økonomi lykkes Molsskolen med at skabe fantastiske faglige resultater og en hverdag, hvor langt de fleste børn trives og udvikler sig. Men hvor længe kan det fortsætte? Og er det rimeligt?

Mols er blevet en vigtig spydspids i Syddjurs’ tilflytterstrategi. Og Mols har med Nationalparken, Mols i Udvikling og stærke, nære fællesskaber potentialet til at tiltrække endnu flere af de eftertragtede børnefamilier og ressourcestærke borgere til kommunen. Alene denne sommer har jeg haft tre storbybørnefamilier til kaffe i haven. Alle har så godt som besluttet at rykke hertil, og som bevæggrunde for deres valg nævner de naturen, landsbyfællesskabet… og Molsskolen. Det er tydeligt, at en lokal, velfungerende folkeskole er fuldstændig afgørende, når børnefamilier overvejer, hvor de skal bo. Og det er tydeligt, at Molsskolen både i tale og handling har formået at markere sig som en skole med stærke visioner, værdier og resultater.

Jeg taler ikke for, at små skoler pr. definition skal bevares. Men når man oplever skoler, som i dén grad leverer - både ift. trivsel, faglighed og rollen som lokalsamfundsaktør og ”tilflytningsmagnet” -, så har det en betydning, der rækker ud over, hvad et forenklet regneark kan vise. Og så må man se på, hvordan man fra politisk hold skaber rammer, som er fair. Mols og Molsskolen har gennem de sidste år vist, at her kan vi skabe rigtig meget fremdrift selv. Her er ingen tudekiks eller passiv afventning. Her er til gengæld masser af lyst til at trække i arbejdstøjet - og så et ydmygt ønske om en nogenlunde realistisk økonomisk platform.

Helt konkret ville tre ting gøre en kæmpe forskel for Molsskolens hverdag (beklager at det nu bliver lidt teknisk). Justér den økonomiske tildelingsmodel, så den fortsat er relativt enkel, men så:

1) De små skoler tildeles en smule højere beløb pr barn (det kan gøres ved justering af modellens økonomiske ”knæk” fra 110 procent til 113 procent)

2) Lederlønnen trækkes ud af modellen (lederlønnen er den samme på tværs af skolestørrelser, så den rammer små skoler markant hårdere)

3) Man indfører en mere fair økonomisk model for visitation til specialtilbud. I dag er det den enkelte distriktsskole, som betaler regningen, når et barn har brug for at komme på specialskole. Det gælder også de børn, som flytter til området, men aldrig sætter deres ben på den lokale folkeskole, fordi man allerede på forhånd ved, at de har brug for et specialtilbud. Det virker ikke helt rimeligt, og det rammer de små skoler hårdt."

En justering af tildelingsmodellen à la ovenstående vil betyde alverden for vores lokale skole. Det vil for os borgere på Mols samtidig være et synligt bevis på, at vores lokalpolitikere mener det, når de siger, at 10 velfungerende, lokale folkeskoler fordelt i kommunen er et ufravigeligt mål. Og det vil give ro i maven til de familier, som netop nu overvejer at flytte til Mols – men som også er klar til at droppe drømmen, hvis de lokale skoleforhold ikke virker attraktive. "