Mellem Himmel & Jord: Hverdagens små glimt af lykke og smil

I tidligere tiders folkeskole sendte vi såkaldte vennebøger på rundtur i klassen. Her kunne ens klassekammerater besvare spørgsmål om film, bøger, biler og kærester.

Men allerede langt tidligere var den slags bøger med store og små bekendelser særdeles moderne. Her kunne kvinder og mænd nedskrive deres tanker om helte og heltinder, yndlingsforfattere og varmeste følelser.

I 1890 skrev den franske filosof og forfatter Marcel Proust - han, der skrev storværket 'På sporet af den tabte tid', udgivet mellem 1913 og 1927 - i en sådan bog med 37 personlige spørgsmål. Hans svar blev senere solgt for en mindre formue.

Det er netop Marcel Proust, der har inspireret redaktionen af kirkesiden til at pille lidt ved formen på de traditionelle Søndagstanker.

I denne uge er det lokalredaktør Lars Norman Thomsen, der svarer på spørgsmål stillet af kommunikationspræst Morten Bay-Mortensen:

Hvad er din definition af perfekt glæde?

”Jeg kan slet ikke med absolutter. Heller ikke perfekt glæde. Tror ikke, den findes. Det noget nær perfekte er hverdagens små glimt af lykke og smil, der selv kan farve en mismodig dag lys i glimt.”

Hvad er din største frygt?

”På det nære plan, at der skal ske mine nærmeste noget grimt og ulykkeligt. På et andet plan, at den nuværende samfundsudvikling på kloden ender med at vælte de institutioner, der blev bygget møjsommeligt op efter 2. verdenskrig og som trods alt fortsat lægger en dæmper på selv de største diktatorer og politiker-skurke.”

Hvilken historisk person beundrer du mest?

”Jens Otto Krag, tidligere statsminister og født under fattige kår i Randers. Han mestrede det politiske liv, men ville egentlig hellere have været noget andet, kunstner og forfatter. Da han forsvandt fra magten 3. oktober 1972, troede han, at han kunne indhente sin ungdoms glæder for kun at erfare, at det eneste han virkelig kunne var at orkestrere det politiske. Hans tid efter de politiske år fra var en tragedie. Han kunne slet ikke få fang i livet, da han selv gerne ville. Krag var klog på verden, men ikke på sig selv og livet. En fascinerede skikkelse, der havde magten, men dybest set foragtede den. Jeg har studeret ham, siden jeg som helt ung læste hans ’Ung mand fra trediverne, som jeg fandt i min bedstefars bibliotek.”

Hvad er din største luksus?

”Min citibike til 500 kroner, og de to par strømper jeg købte i sommerferien i Neumünster i Tyskland.”

Hvilke ord eller frase bruger du for meget?

”Jeg forsøger at undgå de latterlige buzzwords, som især den politiske verden er så rig på: Samskabelse, borgerinddragelse, omstillingsparat, italesætte, helhedsforståelse, bløde værdier, vidensdeling, innovativ… det er mere end svært ikke at blive fanget. Patetisk er det at høre nye politikere, der tror, at de skal bruge de nævnte fraser for at kunne begå sig på bjerget sammen med embedsmænd og andre fra samme skuffe. De burde i stedet gå over på det modsatte fortov.”

Hvad eller hvem er dit livs største kærlighed?

”Min kone og mine børn…selvfølgelig. De betyder alt.”

Hvad anser du som din største bedrift?

”Mine tre døtre. De ved, at jeg ikke er deres far på halvtid eller til kvalitetstid, men derimod for altid.”

Hvilket karaktertræk bryder du dig mindst om hos andre mennesker?

”Jeg kan slet ikke med snobbethed, forestillelse og skabagtighed. Snæversynethed og mest af alt, når jeg er sammen med nogen, som tror de er verdens navle, men kun bidrager med en gang andedamssnadren. Mennesker, der vil være sjove, er det aldrig, så ja tak til det underspillede.”

Hvad fortryder du mest?

”Jeg kan bedst udtrykke det med et berømt digt af Benny Andersen, der hedder ’Livet er smalt og højt’:

”En tændstik blusser op i verdensrummet

belyser kort et ansigt før den slukkes.

I mørket mødes hænder

berører kort hinanden før de stivner.

Ord sendes ud.

Nogle få når frem til et øre

huskes muligvis en tid.

Målt på langs er livet kort

men lodret målt uendeligt

en dirrende fiber i dødens muskel.

Kys med det samme

før kysset rammer et kranium.

Snart er du ingen

men nu har du læber

og tændstikker.”

Hvis du kunne vælge at komme tilbage som hvad som helst, hvad skulle det så være?

”Døden er livgivende,” sagde samme Benny Andersen engang. ”Hvad enten man tror på et liv efter døden eller ej, så er det nu, det foregår…sådan må det være.”

Hvad anser du som den dybeste form for elendighed?

”Når alle de, der gerne vil inkluderes i et fællesskab eller kammeratskab, ekskluderes fra samme, bevidst eller ubevidst. Vi glemmer somme tider at huske på, at ethvert menneske er en bøn i sig selv.”

Hvad sætter du mest pris på i dine venner?

”Det samme som mange andre gør: Loyalitet, åbenhed, vild og sort humor og manglende lyst til at andedamssnadre. At man kan slå en skævert i deres selskab.”.

Hvem er dine helte i det virkelige liv?

”Alle dem, der hviler i sig selv, og som får hverdagen til at svinge for andre uden at gøre stads af det på de sociale medier.”

Hvem er dine yndlingsforfattere?

”Mange. Jeg læser meget og meget forskelligt. Jeg er natteravn, så jeg læser hver nat, når andre sover. På ferier har jeg altid 15-20 bøger med.”

”Men nuvel... Tage Skou-Hansen, Thorkild Hansen, Inger Christensen, Kirsten Hammann plus mange andre… og så er jeg en haj efter politiske biografier og memoires.”

”I sommerferien besøgte jeg sammen med min familie Johannes V. Jensen Museet i Farsø. Et meget flot velkomstcenter. Fantastisk sted, som gav stor lyst til at genlæse ham og biografierne om ham.”

Hvordan vil du gerne dø?

”Mæt af dage, omgivet af dem, jeg har kær. Jeg er slet ikke mæt endnu, så forhåbentlig har jeg mange år på bagen i sigte.”

Hvad er dit motto?

”Alene i mængden, mangfoldig i mig selv, jeg er.” - og “ You Never Know What Is Enough / Unless You Know What Is More Than Enough.”