Nu er der sat en pris på trailcentre ved Ry
Nu er der lavet et overslag over, hvad det vil koste at etablere det trailcenter ved Ry, som støttes økonomisk af Lokale- og Anlægsfonden og Danmarks Idræts Forbund, og som kan blive en af fem nye centre på landsplan for fysisk udfoldelse i naturen.
Udgangspunktet har været et center ved Skimminghøj i Ry. Men siden har der været afholdt workshops, hvor planerne er ændret, så der nu tales om flere 'stationer' med én til to primære, hvor der peges på P5 ved Sletten og Siim Skov/Ry Hallerne.
Kultur- og Sundhedsudvalget siger nu, at udvalget gerne ser 'vandet' indtænkt i projektet. Udvalget har samtidig besluttet at foreslå, at den kommunale andel af finansieringen på tre mio. kr. findes ved efterårets budgetforhandlinger.
Arkitektfirmaet Krads vurderes som rådgiver, at et trailcenter ved Sletten vil koste 4,645 mio. kr. at etablere uden moms, og at et center ved Siim Skov/Ry Hallerne vil koste 2,125 mio. kr. uden moms.