Debat: Det bliver dyrt at nedlægge forebyggelsen

Efter at have læst handlekataloget med forslag til besparelser foreslået af administrationen i Skanderborg Kommune, undrer jeg mig….

Jeg undrer mig over, at jeg i marts 2018 indgav et høringssvar på den besluttede Forebyggelses- og Familiestrategi, som sidenhen er færdigbesluttet.

Den indeholder blandt andet ord som ”investeringstankegangen, som dermed styrker de forebyggende og tidlige indsatser med henblik på at minimere behovet for særlige indsatser”.

Ligeledes beskrives der, at man ønsker ”at gå fra indgreb til forebyggelse – herunder en generel prioritering af det opsporende arbejde….”

Når jeg så læser Handlekataloget findes der forslag om nedskæringer af midler til SSP og den matrikelløse klub, samt fuldstændig nedlæggelse af forebyggende socialrådgivere. I alt en besparelse på knap 1,5 millioner kroner fra 2020.

Men det giver jo ingen mening at spare her, og jeg forklarer gerne hvorfor:

Såfremt disse forebyggelsestiltag ikke eksisterer, vil de sociale problemer, som kan opstå hos alle børn/unge og familier oftest først blive taget hånd om, når problemerne er så store, at man er i målgruppen for støtte fra Familieafdelingen.

Dermed starter der også en lovpligtig registrering og dokumentering af sagen, som koster flere medarbejdertimer end den tid, som en forebyggende socialrådgiver bruger.

Der er nemlig forskellige krav til arbejdet, når du arbejder med myndighed i forvaltningen og som et tilbud i forebyggelses-øjemed.

Og jo, alle har fortsat ret til at kontakte forvaltningen og efterspørge råd/vejledning, men erfaringen er, at dette først sker væsentligt senere end, når vi opsøgende møder familierne ude i det almindeligt levede liv. Oftest sker kontakten til familierne via børnenes institutioner eller via samarbejdspartnere, og måden der netop arbejdes på i Skanderborg betyder at disse forebyggende socialrådgivere bruger størstedelen af deres tid sammen med de borgere og personaler, som er i vores børns institutioner.

Det skaber højere grad af handlinger på problemstillingerne, når de ikke først skal beskrives og bevilges, da forebyggelsen opstår i samme øjeblik, som vi aftaler, hvordan vi i fællesskab kan støtte og rådgive de børn/unge/forældre, som har et kortvarigt behov. Ligeledes er det netop også her, at der bygges bro til de frivillige organisationer, som også yder en stor indsats i forebyggelsen.

Så hvis det stod til mig, ville jeg da hellere forhøje forebyggelsens budget, da den på mange måder tjener sig selv hjem igen. Og dermed sker der en reel besparelse – og det er jo hele investeringstankegangen!