Hadsten SK fik jubelscener af bolddreng
'Ormen' lavet af bolddreng tre gange under Serie 4 kamp mellem HSK og Kristrup
Fodbold Det endte med at blive en god aften ved Hadsten Idrætscenter torsdag, hvor Hadsten SK's Serie 2 vandt 3-1 over Lystryp IF.
Det var ikke prangende i 1. halvleg, men i 2. halvleg var der mere fart i spillet, især Nicky Friis (fidusen med 7 stemmer) boltrede sig på venstrekanten med flere lækkerier og gode oplæg. Martin Møller leverede to kasser.
Det skal også med, at træner Rasmus Saugmann kom til kamp i går direkte fra operation med sin skulder.
Ormen tre gange
Serie 4 holdet vandt hjemme 3-2 over Kristrup, på mål af Nicolai Klejs Madsen (2) og Christian Hellum. Fidusen gik til Casper Clausen med 10 stemmer.
Aftenens sjove islæt var Lucas, en af U14 bolddrengene, der lavede ormen hver gang Hadsten SK scorede.