Debat Norddjurs: Socialforvaltningen i Norddjurs efterlader 90 årig
"Socialforvaltningen i Norddjurs efterlader 90 årig. Genoptræningen er skåret væk. Så nu er der kun opbevaring.
Vedkommende kan ikke gå selv og har oplevet sig selv og seng smurt ind i afføring, fra hale til begge ører, fordi en voksenble ikke kan holde en hel nat.
Langsomt fik hjemmeplejen styr på at hjælpe med regelmæssige toiletbesøg samt genoptræning. Det resulterede i gode fremskridt og den 90 årige blev genoptrænet en sølle gang pr.uge, og det lykkedes via en kørestol selv at komme på wc. Næste step var så at lære at gå igen og en høj gangstol med albuestøtte var brugbar.
Men efter sommeferien blev denne minimale, men livsnødvendige træning droppet, og personen sidder nu i sin stol hjemme hele dagen, med en fornemmelse af, at kommunen synes hun er for gammel at træne, hvilket virkeligt er nedbrydende for personens selvværd og giver en fornemmelse af, at hun er opgivet p.g.a. alder.
Så selvom der var stærke store fremskridt før sommerferien, er jeg rystet over at ældre mennesker i den grad bliver efterladt kun til hjælp med at komme oppe til at komme i seng. Der kommer så nogen med maden, men det er det.
Ret uhyggeligt når alle og enhver ved hvor vigtig træning af muskelfunktionen er livsnødvendig for kondi og livskvalitet og kan forhindre at personen ikke forringes yderligere og når socialforvaltningen tvinges til at undlade dette fremmer de bevist vedkommendes endeligt.
Det må heller ikke være særlig sjovt at være ansat i kommunens hjemmepleje med de nedskæringer og I den anden ende er jeg bekendt med at børne psykiatrien ligeledes efterlader børn uden træning.
Når hele Norddjurs skal spare pga. elendig økonomisk styring hvorfor så ikke skære i de ansvarliges lønninger og bonusser som det absolut første. Her kan sikkert hentes et par millioner.
Vores borgmester, der har siddet i stolen rigtig længe, skal fjernes for hans måde at takle regeringens og kommunens økonomiske udspil på."