Hop nøgen i svømmebadet
PRØVEBAD
Skanderborg Svømmehal og Danske Naturister Østjylland gentager sidste års succes med gratis nøgensvømning.
Alle inviteres til at prøve nøgensvømning gratis og uforpligtende søndag 14. januar kl. 15.15-17.15 i Skanderborg Svømmehal, Højvangens Torv.
Det er 4. sæson for samarbejdet. Nøgensvømning er et tilbud til hele familien i en afslappet atmosfære. Udover de normale faciliteter er der to gange saunagus og saltscrub til friafbenyttelse i forbindelse med dampbadet. Der er også nøgensvømning på følgende søndage: 28. januar, 25. februar samt 18. marts.
Der er gratis kaffe, juice og kage til alle arrangementer. Man bør bemærke, at indgangen kun er åben 15.15 – 15.35.