Præsteklumme: At blive væk...

præsteklumme Det kan være helt fortryllende at “blive væk” i noget. Følelsen af, at man for en stund, nærmest har det, som om man er til stede i en anden virkelighed. Som når vi i sommerferien tager afsted mod fjerne himmelstrøg!

Eller når vi lader os hengive til hverdagsglemslen derhjemme i havestolen! Ferier kan skabe fortryllende øjeblikke, hvor man “bliver væk”. Og oplevelsen kan opstå i mange andre dele af livet: I mødet med et andet menneske, i indtrykket fra en sætning, et ord, en tanke; i udtryk fra kunstens verden: et billede, et stykke musik eller i litteraturen.

Jeg holder selv af, når en fortælling åbner en anden verden, mennesketyper og begivenheder, man kan lade sig fortrylle af og “blive væk i”. Om det er Astrid Lindgrens 'Ronja Røverdatter' med forårsskrig og rumpenisser eller den norske Karl Ove Knausgaards sproglige finurligheder!

Det kan være så ganske fortryllende at “blive væk”. Man kunne fristes til at spørge, hvorfor det er så dragende og sommetider kan føles som en nødvendighed i hverdagen at “blive væk”? Som om vi nærmest flygter! Men fra hvad? Vores forpligtelser og bånd? Vores børn? Hverdagen? Arbejdet? Vi har jo selv fyldt vores liv med alt det – hvorfor så flygte?

Måske er det forkert at tænke om det som en flugt – måske er det netop en del af hverdagen, at vi af og til finder huller, hvor vi kan “blive væk”. En del af menneskelivet. En tjekkisk forfatter mener, at romanen kan give læseren et imaginært paradis. Et rum, hvor man er fri til at få nye perspektiver på sig selv og sin omverden. Et frit rum, et erkendelsesrum, hvorfra man vender styrket tilbage til hverdagen.

Jeg tror, det er vigtigt med de rum. Og de kan se vidt forskellige ud – om det er litteraturens imaginære paradis, små lommer af hverdagsglemsel, kaffepauser og lange ferier, eller om det er det rum af perspektiv på hverdagen, som troen kan være.

Jeg tror, det er vigtigt og måske helt nødvendigt at lade sig nære af hverdagen, som den er, og samtidig bruge evnen til for en stund at ”blive væk. I hverdagen kan disse små og sommetider lidt større øjeblikke, hvor man “bliver væk”, skabe, at man kan vende beriget tilbage med et nyt blik på den hverdag, som også er en del af livet.

Rigtig glædeligt efterår!