Debat: Om for hårde besparelser og at kaste håndklædet i ringen

DEBAT Naturligvis udløser Norddjurs Kommunes økonomiske problemer anledning til debat, hvor jeg og mine kolleger kritiseres og udfordres. Jeg vil gerne svare på nogle af de centrale spørgsmål, som er en del af debatten.

Morten Friis Heidemann mener spareplanen er for voldsom og opbygning af kassebeholdningen for ambitiøs. Jeg er politisk enig i, at spareplanen er for voldsom i forhold til den velfærd, som vi bør levere borgerne i kommunen. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt ændre spareplanen, da det også er en politisk forhandling med de andre politiske partier i kommunalbestyrelsen.

Men jeg er enig i, at opbygningen af kassebeholdningen er for ambitiøs, og at vi i stedet skal reservere penge til at hæve service- og investeringsniveau. Vi er imidlertid nødt til at være forsigtige, da vi ikke tåler nye overraskelser. Vores målsætning om 100 mio i kassebeholdning mener jeg dog, vi skal nå indenfor de kommende tre til fire år, da vi skal have reduceret vores sårbarhed.

Fra vi offentliggjorde det administrative budget i juni måned har tallet for besparelser været nævnt som 460 mio. Det er vi selv skyld i, for det stod i materialet. Men der burde have stået finansiering på 115 mio i gennemsnit de næste fire år, hvilket betyder, at finansieres de 115 mio kroner det første år, så skal der ikke findes 115 nye millioner de efterfølgende år.

I budgetforliget er indarbejdet besparelser på 60 mio kroner i 2019 samt værdien af en skattestigning på knap 21 mio kroner. Desuden er investeringer nedsat til 25 mio kroner. Forslaget finansierer 106 mio kroner. Siden har vi fået ekstra 5 mio kroner i tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune, samt en låneramme på ca. 52 mio kroner, der er ca 18 mio kroner over det fremlagte budget. Vi mangler så det endelig tal for skattestigningen, der er afhængig af budgetlægningen i andre kommuner.

Man kan ikke kaste håndklædet

I et andet indlæg foreslår Søren Hoffman Hansen, at vi kaster håndklædet i ringen og får hjælp udefra. Det er ikke muligt at kaste håndklædet i ringen og lade andre tage over og heller ikke indenrigsministeriet. At være under administration betyder ikke, at ministeriet så bare gennemfører beslutninger, som de finder nødvendige. Det vil stadig være kommunalbestyrelsen, der skal beslutte.

Det er derimod klogt at søge hjælp udefra og det koster ikke mere på stoltheden, end der allerede er betalt. For at sikre arbejdsmarkedsbudgettet er realistisk, er det gennemtjekket af kommunens revision og de regionale arbejdsmarkedsmyndigheder hjælper i øvrigt med at forbedre arbejdsmarkedsindsatsen.

Kommunernes Landsforening har gennemgået vores økonomi de seneste år og skal ligeledes sikre en uafhængig vurdering af, hvad der gik galt i budgetteringen på især arbejdsmarkedsområdet.

Søren Hoffmann Hansen angriber desuden beregninger, der er anvendt ved skolestrukturforslaget. Jeg vil gerne have mulighed for at læse høringssvarene, før der gives svar på disse spørgsmål.

Inspiration udefra og endda hjælp er i øvrigt ikke ukendt hverken hos os eller i mange andre kommuner. Det skal vi også i fremtiden og personligt har jeg også søgt inspiration og søgt indsigt i, hvordan andre kommuner i vores økonomiske situation, er kommet igennem. Jeg behøver jo ikke tage længere væk end til Syddjurs.

Spørg dog i Venstre

Claus Hornemann har senest et indlæg om rettidig omhu og mangler stadig en plausibel forklaring og kritiserer mig for, at jeg som formand for økonomiudvalget ikke har haft kendskab til kommunens sande økonomiske tilstand. Der er en mulighed for at få et svar, nemlig at spørge Venstres medlemmer af økonomiudvalget – både før og efter valget – hvorfor de ikke så problemet. Det er selvfølgelig en formands ansvar, at der er overblik og viden til rådighed for økonomiudvalget. Jeg har delt alle oplysninger om kommunens økonomi med økonomiudvalget. Vi har med andre ord vidst det samme.

Regnskabet i 2017 blev anderledes end budgetteret og afveg væsentligt fra den seneste budgetopfølgning for 2017, der fandt sted i december 2017. Her reagerede jeg og økonomiudvalget og det afgørende problem var en uacceptabel stor teknisk fejlbudgettering af arbejdsmarkedsområdet, der har forfulgt os siden og slår igennem som en økonomisk knytnæve på 55 mio kroner i 2019 budgettet.

Regnskabet for 2017 afveg fra alle tidligere regnskaber og havde jeg kendt denne udvikling tidligere, havde jeg selvfølgelig reageret. At vi i tillid til de tekniske oplysninger på arbejdsmarkedsområdet herefter laver et budget for 2018 og sågar med Venstres deltagelse, er problemet.

Ingen så farerne

Manglende overblik og en uduelig skipper er så den nærliggende konklusion. Mon ikke styrmanden for Venstre eller en af matroserne skulle have nævnt, at der var farlige isbjerge under havoverfladen. Men de så dem måske heller ikke?

Flere har i øvrigt anvendt lejligheden til at fortælle om underskudsøkonomi og mange andre mindre venlige betegnelser. Det kan ikke dokumenteres i regnskaberne

Lad mig nævne, at der fra 2011 til 2016 er aflagt regnskaber med overskud efter drift og investeringer de fleste år, mens kun 2014 og 2015 havde et underskud. Disse underskud skyldes politiske beslutninger om at investere i bedre vejbelægninger, børnehaver og aktivitetssted for handicappede for nu at nævne de største investeringer. Det nedbragte kassebeholdningen til de godt 100 mio kroner, som har været niveauet de seneste år.

Vi er desværre i en helt anden situation, end vi troede og vidste i 2017. Det giver knubs, slider på relationerne mellem politikere, borgere og forvaltning. Som skipper er der ikke andre muligheder end at navigere så hensynsfuldt gennem det oprørte hav. Hornemanns ønske om en anden skipper er da sikkert velment og ikke nyt. Men jeg er nu ikke sikker på, at en anden skipper havde set det her komme, for så var det vel blevet sagt.