Fortsæt til indhold

Debat Syddjurs: Kom nu på banen I andre politikere

Samfund
Jesper Yde Knudsen, Syddjurs Byråd, Enhedslisten:

Svar til Tine Grynnerup, formand bestyrelsen Hornslet Skole:

Læs:

http://syddjurs.lokalavisen.dk/laeserbreve/2018-09-12/-Kronik-S%C3%A5-er-vi-tilbage-p%C3%A5-velkendt-slingrekurs-3099637.html

http://syddjurs.lokalavisen.dk/laeserbreve/2018-09-12/-Debat-Syddjurs-Ret-skytset-mod-de-ansvarlige-politikere-ikke-de-andre-skoler-3103265.html

http://syddjurs.lokalavisen.dk/laeserbreve/2018-09-16/-Debat-Syddjurs-Vi-retter-netop-skytset-mod-politikerne-Jesper-Yde-Knudsen-3119944.html

"Kære Tine

Jeg er imod at mod at koble børns visitering til en specialskole sammen med en økonomisk incitamentstruktur. Jeg har svært ved at se, at det skulle være uværdigt overfor vores skoleledere.

Den graf, du har lavet, er misvisende, fordi den ikke tager hensyn til ændringerne i elevtal (her har specielt Ebeltoft Skole mistet elever), og fordi du ikke har medtaget omkonteringer i relation til Ådalsskolen. Hvis man tog udgangspunkt i samme tabel som du har brugt og udregnede Hornslet Skoles andel af skolernes samlede budget ville man få et helt andet billede (se graf), men det ville heller ikke være et retvisende billede, fordi den f.eks. ikke tager hensyn til ændringer i elevtallet.

Det her skulle nødigt udvikle sig til en talkrig, der bare mudrer problemstillingerne, men, hvis man skal sammenligne skolers økonomi med forskellige tildelingsmodeller, skal man regne på det samme år med det samme elevtal. Det gjorde man, da den nuværende tildelingsmodel blev indført, og de beregninger viste, at Hornslet Skole fik ca. 5 mio. kr mere med den nye model. Tilsvarende beregninger viser, at Hornslet Skole med 113 procent justeringen vil miste ca. 1,8 mio. kr.

Derfor vil jeg meget gerne henstille til, at man ikke i debatten håndplukker de tal der passer en, men holder sig til de tal forvaltningen har udregnet, der sammenligneligt viser forskellen mellem de forskellige tildelingsmodeller.

Jeg er fuldstændig enig, at der skal ressourcer til, hvis det skal lykkes at skabe trivsel og inklusion for eleverne, og at det er rigtigt, at politikerne må til lommerne, hvis vi skal bevare de små skoler og samtidig have velfungerende store skoler.

Jeg vil gerne høre flere argumenter for, at Hornslet Skole har brug for ressourcer til inklusion, læring og trivsel.

Her ville jeg ønske at de andre politiske partier spillede ind og åbent forklarede, hvorfor de ikke mener at f.eks. Hornslet Skole skal tilføres flere midler (det fremgik af redaktørens kommentar at flere af dem havde den holdning). Næste år mister skoleområdet 9 mio. kr., en tilbageføring af 3 mio. kr. ville sørge for at de store skoler ikke tabte noget på justeringen. Det ville betyde at der “kun” bliver taget 6 mio. kr fra skoleområdet i 2019."