Fortsæt til indhold

Ung mand levede sammen med tre meter lang tigerpython

En ung mand fra Vojens har fået konfiskeret sit kæledyr - en tre meter lang tigerpython

Samfund
Peter Rasmussen

Hvis sådan en 'fætter' er fuld udvokset kan den blive helt op til seks meter lang, og så kan den tage livet af en voksen mand.
Det er den umiddelbart helt logiske årsag til at tigerpython er på listen over kvælerslanger, som der er ulovligt at have i private hjem i Danmark.
Det var imidlertid præcis, hvad en ung mand i Vojens havde, og dyret er nu - med politiets hjælp - flyttet til Terrariet i Vissenbjerg. Her roser man dyrets fodertilstand, men alligevel er slangens fremtid usikker. Man har nemlig ikke plads til det store dyr hos Terrariet og hvis man ikke finder en zoo, som vil overtage slangen bliver den aflivet:
"Det vil være ærgerligt at aflive så stort og flot et dyr, men det kan blive nødvendigt," siger dyrepasser Brian Bentzen fra Terrariet - Reptile Zoo i Vissenbjerg til TV-Syd.