To debutanter med i truppen mod Horsens
Søndag eftermiddag klokken 14.00 starter opgøret mellem AC Horsens og AGF
Når den tidligere AGF-spiller Kasper Junkter for første gang trækker den gule trøje over hovedet, kan det meget vel blive mod én af de to nye debutaner fra De Hviie.
Både angriberen Ryan Mmaee og målmanden Roman Mysak er således i den trup, der søndag skal en tur til Horsens i jagten på tre point.
"Ryan er en ung, spændende angriber, der har de kvaliteter, vi har søgt efter. Med sin fysik, dynamik og fart passer han godt ind i den måde, vi spiller på. Han udfylder både rollen som boldfast opspilsstation og aggressiv boksspiller. Nu har vi resten af sæsonen til at få det bedste frem i Ryan, og går det som vi forventer, har vi sikret os en købsoption til at forlænge samarbejdet yderligere," sagde sportschef Peter 'PC' Christiansen om den nye offensive tilgang, da klubben hentede ham på sidste transferdag.
Ryan Mmaee har da også fået en glimrende start, da han scorede i en reserveholdskamp mod netop AC Horsens 11. september.
Sandsynligheden for at keeperen Roman Mysak kommer i aktion er nok mindre, eftersom holdets førstekeeper, Óscar Whalley, har fået en fin start med en straffesparksredning mod Vendsyssel og flere andre gode aktioner.
I forhold til sidste rundes kamp i Superligaen er også Magnus Kaastrup med. Han sad ude med sygdom senest.
Kampen vises på Eurosport 2 klokken 14.00.
AGF-truppen ser således ud:
Oscar Whalley
Dino Mikanovic
Niklas Backman
Björn Daniel Sverrison
Jakob Ankersen
Mustafa Amini
Ryan Mmaee
Martin Spelmann
Tobias Sana
Jens Stage
Casper Højer Nielsen
Adama Guira
Magnus Kaastrup
Jesper Juelsgård
Mustapha Bundu
André Riel
Pierre Kanstrup
Roman Mysak
Bror Blume
mj