Fortsæt til indhold

Karna er super-frivillig

Mød Karna Friis på Frivilligmessen

Samfund
Arkiv

65-årige Karna Friis kan ikke lide at gro fast i sofaen.

Derfor har hun været frivillig i en lang årrække. Først i skolebestyrelsen og siden 2006 på integrationsområdet.

"Det er dejligt at gøre en forskel for nogle mennesker. At jeg blev frivillig inden for integrationsområdet var lidt en tilfældighed. Jeg så et opslag i 2006, og siden har jeg hængt ved. Det er en god følelse, når ting lykkes, og vi f.eks. får lavet et godt arrangement eller får skabt nye muligheder," siger Karna Friis i en pressemeddelelse.

Hun arbejder fuldtid som sekretær for provstiudvalget i Odder. Ved siden af sit fuldtidsarbejde er Karna Friis koordinator for 125 frivillige på integrationsområdet. Nogle uger har hun brugt 20 timer om ugen på det frivillige arbejde.

Karna Friis er en af dem, man kan møde til Frivilligmessen i Hørning torsdag 27. september kl. 17-20.

gs