Fortsæt til indhold

Motorløb ved Pøt Mølle

Samfund
Arkiv

Der bliver noget at se og høre på, når Frijsenborg Hillclimb for historiske biler - dvs. biler som ikke er nyere end 1990 - brøler rundt på vejene rundt om Frijsenborg Slotskro - Pøt Mølle lørdag 22. september.

Cirka 50 biler er meldt til, og når de ikke er ude på ruten, er de opstillet hele dagen ved restauranten på Pøt Møllevej 80, Hammel.

Løbet afvikles på en strækning på 1800 m på Kragelundvej fra krydset Møllevej / Kragelundvej i retning mod Skolevangsvej. Vejen er spærret for trafik hele dagen.

Deltagerne starter enkeltvis på hastighedsprøven, og hver bil kører strækningen 5 gange i løbet af dagen.

Første bil starter kl. 10.00, og løbet forventes afsluttet kl. 16.00.

Publikum er meget velkommen til at se de mange flotte biler på restaurantens p-plads og ved starten på prøven. Der er ikke adgang for publikum andre steder på prøven.

Der kan købes pølser m.v. på Pøt Mølles p-plads.

Løbet er 6. og næstsidste afdeling af Historisk Motor Sports HillClimb mesterskab 2018, der afvikles på strækninger over hele landet.