Kulturrådmand indvier naturværksted i Lisbjerg
Naturværksted i Lisbjerg Skov er nu klar til brug
Fem års arbejde kulminerer mandag 1. oktober med indvielsen af FDF Ellevang-Risskov nye naturværksted i Lisbjerg Skov.
Siden 2013 har bestyrelsen, byggeudvalg, ledere og forældre arbejdet på projektet. Naturværkstedet er tegnet af arkitekt Kim Thorsell og er bygget af tømmerfirmaet Søren Vægter samt frivillige, hvor det har givet mening.
"Vi ser frem til de mange gode timer FDFere skal have i skoven i rammerne af det nye naturværksted og forhåbentligt også mange andre børn og unge fra spejderkorps, skoler og andre foreninger," siger Simon Kangas Larsen, der er formand for FDF Ellevang-Risskov og som har stået i spidsen for projektet.
"Lisbjerg skov er en fantastisk smuk skov med masser af liv og oplevelser under hvert et blad og bag hver en stamme. Og nu bliver det muligt at få endnu flere oplevelser i naturen for vores børn. Det er jeg meget glad og stolt over," siger han.
På Elevvej 95 indvier kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) naturværkstedet klokken 17.30, og frem til klokken 19.30 er der masser af aktiviteter for børn og unge med forhindringsbaner og snobrødsbagning.
Der vil også være taler af chef for FDF Friluftcenter Sletten Peter Jeppesen og FDF Ellevang-Risskovs formand Simon Kangas Larsen samt musik og sang.
FDF Risskov har siden 1955 haft hytten 'Dønkok' på grunden. Den hytte er nu blevet erstattet af et nyt, moderne naturværksted, hvor der venter børn og unge mange i naturen i og omkring Lisbjerg Skov.
Læs mere på www.naturværksted.dk
Naturværkstedet