Det skal elskes frem… mit minde om et børnekor

Klumme Hun synger på de store scener i verden. Amerika, Hong Kong. Hun har sunget for dronningen. Opnået de fineste legater. Og i år blev hun færdig på musikkonservatoriet. Synger så smukt, som kun engle kan synge. Og alligevel ved hun inderst inde, at det hele begyndte i et børne- og ungdomskor i Lyngå. Og hun glemmer aldrig, at den største scene i hendes liv blev rejst af en organist af de bedste.

Hvor har vi de største scener i landet? De findes inderst inde i et barnehjerte. Dér, hvor musikken vækker til sang. Hvor noder danser ballet i sjæl og sind, så barneøjne får glans og gudstjenesten for altid bliver en anden. Jeg har set det selv. Hvordan korsang tog form af barnets egen glæde ved at møde musikken, sangen, salmen og i korrespondancen med dirigenten fandt vej til en oplevelse af noget himmelsk. En uforglemmelig oplevelse hos kirkegængeren af noget stort båret frem af et Ungdomskor, der forløste glæden, men også i situationer var det, der gav trøst, hvor alle prædikantens ord slap op.

Jeg har mærket det selv. Jeg har hørt det med egne øre i 15 år. Set dem fra den bedste tilskuerplads i kirken, præstestolen. Oplevet dem ved Alle Helgen stå på pulpituret forkynde opstandelsens budskab i en vekselsang med præst og menighed. Og umærkeligt gled en tung granitsten fra hullet til indgangen til graven. Mørke blev til lys. Og det, som ikke kunne siges, fordi der manglede ord, det kunne synges af barnet og den unge, så alle forstod, at Himlen er os nær.

Det begyndte i det små i Lyngå. Hvor var musikken, den første gang de stod der, de tre små unger? Noderne? Som en ukrudtsmark sang de. Falsk som Fake News. Der var heller ikke mange at tage af. Godt tusind sjæle i alt i de tre små landsogne. Og første gang til en højmesse, ja, helt ærligt, så var det nu nok alligevel prædikenen, der gik ”rent” ind. Siden blev det anderledes. Snart var det i den anden ende af kirken, det foregik. De tre blev til tredive. Og ofte har menigheden ved leveringen af en elendig prædiken kunne trøste sig med børnekoret. De har reddet julen, påsken og pinsen med deres sang. Lysmessen blev skabt af smukke barnestemmer. TV-gudstjenesten, Luciaoptoget, koncerterne. Der blev med Børne- og ungdomskoret i Lyngå skabt et lydspor, der åbnede en motorvej til Vorherre. Først for børnene selv – og så for alle os andre.

Folkekirkens børnekor står ikke uden organisten. Den organist, der evner ”at vælte stenen fra”, så der bliver hul igennem til barnehjertet. Så musikken kan finde vej og forløse den salmesang, der synger om kærligheden, når den er størst. Og når barnets tone går så rent ind hos os voksne, så er det måske mest af alt, fordi den forstår sig bedre end nogen på Kærligheden.

Og derfor skal børnekoret elskes frem. Det skete i Lyngå, Skjød og Lerbjerg. Hun elskede det frem i dem, den organist – båret af en helt uforlignelig musikalitet! Og lige nu er det på vej igen flere steder i Favrskov. Lykke til!