Fortsæt til indhold

Uhyggeligt drama på åben gade: Mandlig bilist angreb 15-årig pige

Det kunne være endt helt galt

Samfund
Arkiv

Moren til en 15-årig pige anmeldte i går aftes, at hendes datter havde været udsat for en meget ubehagelig oplevelse på Stillingvej i Borum ved Harlev ved Aarhus, oplyser Østjyllands Politi.

Ifølge den 15-årige pige havde en mand parkeret sin bil foran hende, så den spærrede vejen. Her var han steget ud og havde gentagne gange bedt hende om at sætte sig ind i bilen. Derudover forsøgte han flere gange at tage fat i hendes arm uden held. Hun forklarede, at hun søgte tilflugt i en bus, der var kommet kørende forbi, hvorefter manden kørte væk mod Sabro.

Manden beskrives af politiet på denne måde:

• Ca. 28-33 år

• Lysbrun i huden

• Ca. 175 cm.

• Robust

• Talte dansk

• Iført sort tøj

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have oplysninger i sagen, på 114.