Fortsæt til indhold

IKEA tilbagekalder 75.000 farlige lamper: Her du købt disse, så returner dem øjeblikkeligt

Hvis du for nyligt har købt en lampe i IKEA af typen CALYPSO, så er det en god ide at tjekke den en ekstra gang.

Samfund
Daniel Sennek

Har du købt en lampe i IKEA af typen CALYPSO, så tjek lige datostemplet en gang til. Den svenske koncern har nemlig valgt at tilbagekalde alle CALYPSO-lamper, der er produceret i perioden uge 25 i 2016 til uge 44 i 2017 med datostempler 1625 til 1744.

Det skyldes, at der er risiko for, at lampens glasskærm falder ned.

Det oplyser IKEA i en pressemeddelelse.

"Selvom sandsynligheden for, at det sker er lille, er risikoen nok til, at IKEA tilbagekalder produktet. Kundernes sikkerhed har førsteprioritet i IKEA, og derfor har vi valgt at tilbagekalde dette parti som en forebyggende foranstaltning," siger Emilie Knoester, Business Area Manager Lighting and Home Smart hos IKEA of Sweden.

"Som kunde kan du vælge at få en ny og forbedret CALYPSO lampe eller få prisen refunderet. Købsbevis eller kvittering er ikke nødvendig for at få pengene tilbage," skriver IKEA i pressemeddelselsen.