Budgetcirkus har været et spil for galleriet

Jeg har haft en nagende og irriterende fornemmelse omkring hele det budgetcirkus, som vi netop har været igennem her i Aarhus. En fornemmelse af, at det hele har været et stort spil for galleriet, der har haft til hensigt at dække over, at byrådet sidste år kvajede sig helt eklatant og vedtog et budget med en masse fantasimillioner i forventet ekstra indtægt fra staten. Begrundelsen for hvorfor det har været et stor spil for galleriet følger her:

1: Første udkast til sparekataloget indeholdt en kæmpe omlægning af hele skolesystemet i Aarhus - med ringere forhold for børnene til følge. Det, ved man godt på rådhuset, er noget, der får de aarhusianske forældre op af stolen. Der rejste sig da også en storm af protester i løbet af nul komma fem. Og ligeså hurtigt fik politikerne pillet forslaget ud af sparekataloget. Dermed fremstod byrådets politikere handlekraftige, og det hele fik et skær af, at "vi lytter til indsigelserne". Problemet er bare, at det hele tiden har været planen, at den del af sparekataloget ikke skulle gennemføres. Er min påstand.

2: Da byrådet førstebehandlede budgettet for 2019, kunne en glædestrålende borgmester indlede mødet med, at han havde fundet 29 millioner kroner hvert år de kommende tre år. Så var sparekravet pludselig noget mindre. De 29 millioner kroner har borgmesteren og byens økonomidirektør hele tiden vidst, lå der. Er min påstand.

3: Ved samme første behandling havde kommunen opgjort regnskabet for første halvår 2018. Det viste et overskud på 50 millioner kroner. Dem kunne man også indregne. Enhver med indsigt i regnskabsopgørelser ved, at hvis man har bare nogenlunde styr på indtægter og udgifter, så kan man i god tid forudse, at der er et overskud på vej. Igen har borgmester og økonomidirektør godt vidst, at der var et overskud på vej.

4: Magistraterne havde ved udgangen af 2017 en høj opsparing, og den har man besluttet, at de godt kan bruge af for at mindske behovet for besparelser. Det har man selvsagt hele tiden vidst, da regnskabet for magistraterne er fra 2017.

Med ovenstående in mente synes det ikke svært at konkludere, at det hele har været et spil for galleriet, og at forløbet kun har haft til formål at vise, at politikerne med borgmesteren i spidsen er nogle handlekraftige mennesker, der lytter til borgerne. Og således håber de, at deres fantasimillionfejl fra sidste år er glemt.