Debat: Syddjurs: Udokumenteret påstand eller den skinbarlige virkelighed?

"Kære skolebestyrelse i Hornslet. Tak fordi I som bestyrelse bekymrer jer for jeres skole. Det er helt naturligt. Det er prisværdigt at kæmpe for sine synspunkter. Men trenden med at se sig selv som ofre er efter min mening den største trussel mod at finde frem til den bedste løsning.

Nu har bestyrelsen ved Hornslet skole så - som den eneste nogensinde - fået et læserbrev opgraderet til kronik med både illustration og fremhævet citat. Tabellen bruges til at påpege, at alle skoler - på nær én - med den nuværende tildelingsmodel kommer ud af skoleåret med overskud. Så hvorfor lave noget som helst om? Man kunne også hævde ud fra tabellen, at Hornslet Skole suverænt har haft sværest ved at bruge hele sit budget. Med undtagelse af 3 skoler – herunder Hornslet - har samtlige andre skoler haft vanskeligheder i et eller flere år.

Udokumenteret påstand eller skinbarlig virkelighed? Måske blot for snæver betragtning?

Det fremgår af samme tabel (se tabel, red.), at der i skoleårene 2014 og 2015 var underskud på 3 små skoler (og en stor), medens Hornslet Skole i samme år vises med kommunens største overskud i begge årene – henholdsvis 702 og 967 tusinde kr. Alligevel tilførtes de tre store skoler betydelige beløb i ekstra midler fra 2016 og frem, hvilket så har medført, at Hornslet skole har videreført sit relativt store overskud, som nu er vokset til over 1 mio. kr. Tallene fremgår af jeres egen dokumentation.

Man kunne derfor med samme ret spørge, hvorfor der så skulle reguleres i 2016?

Nuvel! Jeg finder det sådan set slet ikke rimeligt at vurdere modellen på basis af over-/underskud på regnskabet. Det gjorde bestyrelsen i Hornslet heller ikke for 2 år siden ved reguleringen – hvorfor så nu? Endog fremført som en altafgørende forringelse for Hornslet Skole, så man dér må reducere alle de i kronikken nævnte tiltag.

Jeg vil tro, at alle skolerne forventes at kunne overholde deres budget. Man skal her huske på, at med den nuværende tildelingsmodel og kravet om, at en skole skal betale en sum penge for hvert barn, der bliver visiteret til specialskole, har man tvunget skolerne til at oparbejde en vis buffer. Her omhandler FI-forslaget så en lempelse, som kommer alle skoler til gode – store som små.

Langt vigtigere forekommer det mig, om skolerne med deres tildelte midler er i krise, så deres overlevelse er truet og væsentlige hensyn til at holde liv i lokalområderne i hele Syddjurs er på spil.

Det har hele tiden været meningen, at tildelingsmodellen skulle evalueres og eventuelt justeres i 2018 efter dialog med skolebestyrelserne.

Kronikken i Adresseavisen og endnu mere kommunens budgetdebat på Facebook efterlader det indtryk, at Hornslet Skole skal betale hele gildet – ja helt op til mange mio. kr. Rigtig mange indlæg antyder, at Hornslet er Guds Gave til Syddjurs Kommune, hvorfor byrådet naturligvis skal prioritere derefter.

Ærlig talt. Lad mig gentage: Trenden med at se sig selv som offer er den største trussel mod at finde frem til den bedste løsning – ikke alene på skoleområdet.

De 1,8 mio. kr., som bliver omfordelt fra bl.a. Hornslet Skole til de små skoler ved justeringen af første "knæk" skal også ses i forhold til de mange mio. kr., som blev omfordelt fra de små skoler til Hornslet Skole gennem den nuværende tildelingsmodel.

FI-udvalget foreslår netop ikke at trække lederlønnen ud. Men skulle det blive resultatet, bliver det næppe en stor forringelse for nogen skole overhovedet. Heller ikke Hornslet, hvor forringelsen menes at koste skolen 1.4 mio. kr. Jo, i kronikken nævnes den samlede forringelse for skolen på i alt 3.2 mio. kr. (Fakta check vil nok være på sin plads!)

Der peges også på, at klassekvotienten overstiger det lovlige. Undersøger man den påstand, så er det rigtigt, at klassekvotienterne på Hornslet Skole er i den høje ende. Samtlige årgange har 3 eller 4 spor med kvotienter varierende fra 16 til 29, men kun én klasse har 29 elever. 0.-årgang har klassen med 29 elever. Årgangens 2 øvrige klasser er på henholdsvis 27 og 16. Man kunne altså godt have undgået en klasse med 29 elever. Når man så argumenterer med, at man ikke kan overholde bestemmelsen om max. 28 i klassen, er der vist tale om selvforskyldt plage.

Resten af klasserne på de øvrige årgange kan rumme tilflyttere uden at overskride lovbestemmelsen. Det er selvfølgelig skolens og bestyrelsens valg at indrette en årgang med 16, 27 og 29 elever. Jeg ved ikke om Pilotklassen er udtryk for eksklusion eller inklusion eller blot et forsøg på at minimere skolens udgifter til specialtilbud, som skolen jo i givet fald selv skal betale.

Flere skoler har klassekvotienter i den høje ende, og på nogle skoler har man været nødt til at slå årgange sammen og holddele med flere hold helt op til 29 elever pr. hold.

Der er flere måder at være trængt på. Jeg medgiver, at Rosenholm Kommune i tide skulle have sørget for to mindre skoler i Hornslet. Men husk at gøre dem lige store fra starten, ellers rykker offertrenden måske inden for bygrænsen. Sådan set har Rosenholms seneste borgmester, Volander (Richard, red.), da også for nylig belært os grundigt om Hornslets potentiale som kommunens reelt største by og store betydning. Lidt underligt, at den forudsete udvikling så ikke har sat sig spor i tide på skoleområdet i Hornslet.

Der er ganske vist i budgetkataloget lagt rigtig mange penge ind for at tilgodese Hornslet både til bosætning, dagtilbud og institutioner samt byudvikling. Det er helt rimeligt i et vækstområde. Vækstområder har altid udfordringer på både godt og ondt. Om væksten så skal begrunde en kantine alene til Hornslet Skole, medens øvrige elever i kommunen må spise i klasseværelserne, er måske lidt i overkanten. Men dog tillykke! Skal kantinen mases ind i bygningerne, hvor der i forvejen er pladsmangel til de mange elever?

Der er altså slet ikke tale om, at FI-udvalget har besluttet besparelser på flere millioner. Kun omfordeling med et lille "knæk" fra 110 procent for de første 200 elever til 113 procent. Hvis byrådet nikker ja, er alle skoler i kommunen sikret, også hvor bekymringerne har været reelle. Beslutter byrådet at holde lederlønnen udenfor, er det til gunst for samtlige skoler.

Vil vi sikre et decentralt skolesystem og bibeholde de ti folkeskoler i kommunen, må vi medgive hinanden, at mm-retfærdigt bliver det aldrig, men acceptere, at tildelingsmodellen har været igennem et evalueringsforløb, som har været grundigt debatteret i udvalg og i det til opgaven oprettede Skoleforum."