Fortsæt til indhold

Her er sang-programmet for koncerten i dag

'Hjem til Aarhus' og 'Bag Duggede Ruder' blandet med temaet fra Game of Thrones og 'Svantes lykkelige dag' er på programmet ved fredagens klokkekoncert i Aarhus Rådhus

Samfund
Arkiv

Fredag bliver klokkespillet fra rådshustårnet i det centrale Aarhus noget anderledes end normalt, når Aarhus Kommunes klokkenist Peter Langberg sætter gang i en klokkekoncert fuld af hits.

I august blev koncerten annonceret Aarhus Kommunes Facebook-side, hvor det var muligt for alle at ønske, hvilke numre man gerne vil have spillet fra klokketårnet på Aarhus Rådhus. ifølge en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune er der kommet flere end 150 ønsker, hvor især Benny Andersens ”Svantes Lykkelige Dag” og På Slaget 12’s ”Hjem til Aarhus” var blandt de mest ønskede numre.

Aarhus Kommunes klokkenist Peter Langberg har ud fra ønskerne sammensat en klokkekoncert, som finder sted fredag fra klokken 16.

Hele programmet

Sådan ser programmet ud for morgendagens koncert:

Film Hit:

• Star Wars (temaet) – John Williams / arr. Karsten Hermansen

Danske Hits:

• Matador (temaet) - Bent Fabricius Bjerre/ arr. Peter Langberg

• Himmelhunden – Hasse Andersson / arr. Peter Langberg

• Bag duggede ruder – Steffen Brandt / arr. Peter Langberg

• Wimmers vej – Hugo Peretti m.fl. / arr. Peter Langberg

• Hjem til Aarhus - Niels Kirkegård / arr. Peter Langberg

• To lys på et bord - Bjarne Hoyer / arr. Peter Langberg

• Dansevise – Otto Francker / arr. Peter Langberg

Klassisk arrangement:

• L. van Beethoven: Für Elise – arr. Leen’t Hart

Film Hit:

• Game of Thrones (temaet) – Ramin Djawadi / Arr. Peter Langbjerg

Klassisk arrangement:

• J. S. Bach: Air – arr. Ann-Kirstine Christiansen

Dansk medley:

• Svantes lykkelige dag – Benny Andersen / arr. Peter Langbjerg

• Årstiderne – Benny Andersen / arr. Peter Langbjerg

• Sensommervise – Finn Jørgensen / arr. Peter Langbjerg

• I Danmark er jeg født – Poul Schierbeck / arr. Peter Langberg

• Se nu stiger solen af havets skød – Oluf Ring / arr. Peter Langbjerg

• Septembers himmel er så blå – Otto Mortensen / arr. Peter Langberg

Evergreen:

• When I’m Sixtyfour – Paul McCartney/John Lennon / arr. Ulrik Rasmussen

jwh