Fortsæt til indhold

Nyt lokalt danse- og yogatilbud

Samfund
Claus Sonne

Siden 2011 har Zoe Hanna Paikjær arbejdet som hypnotisør, men nogle vil sikkert kunne huske hende som danselærer i Skanderborg. Og nu tilbyder hun igen danseundervisning.

"Jeg vil lave små events med dans, for eksempel Ballroom Fitness og et par timers uforpligtende pardans/brugsdans. Jeg har lavet aftale med Rudolf Steiner Skolen i Skanderborg, så jeg kan bruge deres lokaler, men jeg har også lyst til at forsøge mig i andre byer," fortæller hun og tilføjer, at hun også tilbyder 'danseunderholdning' til festlige lejligheder.

"Desuden vil jeg tilbyde yogaundervisning på små hold i mit hjem på Gammel Horsensvej. Jeg er jo gammel yogalærer og har undervist i rigtig mange år, og det har siden start 20'erne været en fast del af mit liv."

"Jeg har stadig min hypnose som det primære, men de andre ting er livsbekræftende og glade og løfter ligesom det hele ekstra meget," lyder det fra Zoe Hanna Paikjær.

Man kan læse mere på Facebooksiden 'Zoe Hannas Univers'.