Frede Andersen VVS fejrer 66 års fødselsdag med åbent hus
VVS-virksomheden Frede Andersen fylder 66 år. Det markeres med et stort åbent hus-arrangement i virksomhedens showroom på Sindalsvej i Risskov
Fødselsdag Tilbage i 1952 i en kælder i Risskov grundlagde blikkenslageren Frede Johannes Andersen VVS-virksomheden Frede Andersen VVS.
Virksomheden fandt hurtigt fodfæste i det aarhusianske, og i dag, 66 år efter, er Frede Andersen VVS gået fra at være en lille kældervirksomhed med ansatte, der kunne tælles på én hånd, til et 3. generations familieforetagende med over 50 ansatte og et 1.500 m2 stort domicil, som huser et showroom med udstilling af bademiljøer og salg til både private og erhverv.
I anledningen af den aarhusianske VVS-virksomheds 66 års fødselsdag er der i år stablet et stort åbent hus-arrangement på benene med fødselsdagstilbud. Det finder sted lørdag 6. oktober fra klokken 10 til 16 på Sindalsvej 15 i Risskov.
Her vil være mulighed for at møde alle mærkevareleverandørerne og få sig badeværelsessnak.
Store forventninger
Hos Frede Andersen er der store forventninger til arrangementet på lørdag:
”Vi har forhandlet exceptionelle rabatter hjem til dagen. Vi forventer fuldt hus, og derfor har vi også kaldt ekstra personale ind, så vi kan give de fremmødte den bedste service,” siger indretningskonsulent Dorte Kristiansen i en pressemeddelelse.
Hun er sammen med sine kolleger klar til at hjælpe kunderne:
”Kom med en blyantstegning og et par billeder af dit badeværelse, så hjælper vi dig videre. Vi tilbyder nøglefærdige løsninger, hvor vi tager hånd om hele processen og styrer alle håndværkere fra start til slut til aftalt tid og pris,” siger hun.
Butikken på Sindalsvej i Risskov har i øvrigt åbent mandage til fredage 10 til 17.30 og lørdage fra klokken 10 til 13.
ksa