To handicappede vil gennemføre aarhusiansk halvmaraton i kørestol
To kørestolsbrugere vil lørdag forsøge at gennemføre et halvmaraton i kørestol
De to kolleger Thomas Nissen og Jacob Dahl vil på lørdag forsøge at gennemføre Aarhus 1900 Halvmaraton i hver deres kørestol. Det oplyser de to i en pressemeddelelse.
Begge er kørestolsbrugere i det daglige og arbejder hos det aarhusiansk-baserede firma Langhøj ApS, som gør sig i biler og hjælpemidler til handicappede med afdelinger i hele landet.
28-årige Thomas Nissen gennemførte dog ruten sidste år, men har ambitioner for at sætte en ny PR på de præcis 21,0975 kilometer, som blandt andet går langs Brabrandstien. 34-årige Jacob Dahl har også tidligere gennemført både et halv- og et helmaraton. Sidste år gennemførte Jacob det berømte Berlin Maraton i fin stil, fremgår det af pressemeddelelsen.
De to er i glimrende form, og har i ugen op til trænet godt. Træningsturene rammer 10-15 km og kombineres blandt andet med kørestolsbasket for at sikre en optimal kondition.
Men det er ikke blot kondien, der kræver en del af Thomas og Jacob. Begge har små børn, så den megen træning har krævet en del forståelse på hjemmefronten- specielt fra kvinden i huset.
jwh