Debat: Syddjurs, har I plads til vores børn?

"Den seneste udvikling i Norddjurs Kommunes budgetøvelse bekræfter desværre de værste forestillinger, man har som borger. At på trods af argumenter, tørre tal og forslag til ændringer flyttes der kun få kommaer fra 1. til 2. behandling af budgettet. Man kunne fristes til at bruge begrebet pseudodemokrati, hvor politikerne dybest set bare skal have overstået høringsfristerne, så de kan vedtage det, de allerede har klappet af på gangene på rådhuset.

Tilbage står nu en ny skolestruktur, der skriger til himlen af mangel på indsigt i, hvordan man skaber en god skolegang for kommunens børn og unge. Efter reformen vil der kun være to overbygningstilbud tilbage i hele kommunen. Man vil med andre ord samle alle kommunens børn fra 7.-9. klasse på to matrikler i noget, der kommer til at minde om pølsefabrikker. Hvis et barn mistrives eller bliver mobbet? Ja, så er det bare ærgerligt. Det nærmeste tilbud er 35 km væk.

Det passer i midlertidig ikke rigtigt, da vi jo har en nabokommune i syd, hvor et helt andet billede tegner sig. I Syddjurs Kommune er der 9 overbygningstilbud fordelt på 10 skoler, altså de såkaldte enhedsskoler (0. – 9. kl.) med tryghed for hele skolegangen. Hvis man dristede sig til at viske kommunegrænsen ud, vil man ret hurtigt opdage, at der i en radius af blot 15 km fra Auning skole ligger 5 skoler med overbygningstilbud.

Kigger man derimod på Norddjurs Kommunes største by, Grenaa og omegn, vil man fra næste år kun have ét overbygningstilbud i byen, og det tætteste alternativ er ca. 17 km væk (målt fra Åboulevarden), nemlig Rosmus Skole i Balle. Herefter kommer Kolind og Ryomgaard, mens Auning og Rønde ligger lige langt væk (ca. 34 km).

I skrivende stund kan man ikke få svar på, hvem der har udtænkt strukturen. Vi ved, at Norddjurs Kommune ikke har en skolechef (en ny er ansat, red.), da man ikke har kunne besætte posten trods adskillige opslag. Ideen er ikke opstået ude på skolerne, så tilbage står vi med politikere og administrationsfolk uden indsigt i skoledrift og godt studiemiljø. Det ligner ikke en normal procedure for så vigtig en beslutning. Burde man ikke fra politisk og administrativ side af, blot holde sig til tallene og lade den faglige ledelse tage sig af de operationelle beslutninger inden for en given rammebesparelse?

Ideen om større skoledistrikter med samlet ledelse er god nok, men det mindste man kunne gøre var at lægge beslutningen om, hvordan man så vil strukturere sig – selvfølgelig med en bunden besparelsesopgave for øje – ud til den faglige ledelse. Hvis man forhører sig ved skoleledere, lærere og skolebestyrelser vil de nok foretrække at lade fagkundskaben råde frem for sognepolitik.

Et andet centralt element i spareplanen er klasseoptimering, hvor man forventer at klumpe børnene sammen i klasser på præcis 24, men ingen fortæller hvordan og hvor tit man vil superoptimere. Er det årligt? Ved overgange mellem trinene eller? I værste tilfælde kan børn og forældre se frem til at skifte skolematrikel 2-3 gange i løbet af skoletiden, hvilket selv en hardcore excel-mand kan se er håbløst tænkt.

Alt bliver således ofret ved børneby-tankens hellige alter. Men før eller siden skal børnebyernes børn også gå i 7. klasse, og så vil de også blive berørt af den nye skolestrukturs konsekvenser. Overgangen fra en mindre skole til en mastodont af en overbygningsskole vil uden tvivl medføre store omkostninger - både menneskeligt og fagligt.

Så kære politikere, i stedet for at fortsætte ufortrødent med at ligge jeres strategier baseret på excel-arkets output, så vil vi igen på det kraftigste opfordre jer til at overlade outputtet til fagfolk og lade dem producere strategien til jeres videre politiske behandling. Alternativt håber vi, at Syddjurs er klar til at modtage vores børn."