Fortsæt til indhold

Ebelfestival: Lidt af hvert at opleve

Programmet til Ebelfestival er alenlangt. Her får du et udpluk af, hvad der kan opleves i uge 42. Gå selv på opdagelse i programmet på ebelfestival.dk

Samfund
Stine Østergaard

Det kan være svært at vælge mellem de mange arrangementer og aktiviteter, man kan være en del af, når Ebelfestival i Ebeltoft skydes i gang på lørdag.

Her er dog et bud på, hvad man kan give sig til.

Gamle lege: Til Ebelfestival i år bliver der også mulighed for børnene at prøve sig af med gamle lege. Farvergården stiller gammelt legetøj som eksempelvis stylter til rådighed.
Smag på æbelmosten: Hele grundlaget for Ebelfestival er æbler og æblesaft. Det er den oprindelige aktivitet. I år er der indkøbt 14 ton æbler, som skal presses til saft og 4 ton æbler til at spise.
Mød MGP-stjernerne: Et af de nyere tiltag, som alligevel allerede er blevet en velbesøgt tradition er MGP-showet, hvor børnene kan se et show med deres idoler fra dette og tidligere års MGP. Det sker søndag 14. oktober kl. 14.
Tarteletfestival: Sidste års helt store succes bliver gentaget i år. Tre tarteletter med fyld efter eget valg, æblekage og kaffe/te koster 110 kr. pr. person. Efter tarteletternes er der bankospil. Det er torsdag 18. oktober kl. 17.30