Helt i skoven: Grantræer til pyntegrønt gik ud - hvem skal nu betale?

NORDDJURS En langvarig strid om, hvem der har ansvaret for, at en halv hektar med Norrmandsgran til pyntegrønt pludselig er gået ud og ikke har værdi længere, har nu fået konsekvenser. Esben Møller, ejeren af den største private virksomhed i Grenaa - HSM Industri - er også ejer af skovstykket ved Georgsminde på kanten af Løvenholmskoven, og efter forgæves forsøg på at etablere en fornuftig dialog med Norddjurs Kommune, har han nu afbrudt enhver form for samarbejde med kommunen.

Det betyder personligt et farvel til den bestyrelsespost, som han var udpeget til i Grenaa Idrætscenter - men også, at samarbejdet mellem Norddjurs Kommune og de syv virksomheder i kommunen, som Esben Møller ejer, er ophørt.

Esben Møller nævner selv over for kommunen, at han gennem mange år har gjort en stor indsats for også at bringe socialt vanskeligt stillede unge på ret køl gennem praktik, arbejde og lærepladser, men at skuffelsen over kommunens behandling er så stor, at han ikke ser nogen grund til at fortsætte samarbejdet.

"Som virksomhedsejer gennem mere end 40 år har jeg altid forsøgt at udvise høj moral over for kommunen. Det gælder både med ansættelse af nogle af de svageste i vores samfund, men også over for alle de regler, som kommer fra det offentlige. Moral burde efter min mening gå begge veje," mener Esben Møller.

Stridens kerne

Stridens kerne er et skovstykke på Georgsmindevej, som Esben Møller har købt for otte-ni år siden. Her har det vist sig, at der ikke kan klippes pyntegrønt som ventet, fordi træerne på et areal på en halv hektar - 5000 kvadratmeter - er gået ud.

Norddjurs Kommunes påstand er, at det skyldes træerne står i for våd jord, mens Esben Møller mener, at årsagen til det er, at der fra nabogrunden, som Norddjurs Kommune har ejet og siden solgt, leveredes spildevand til et ulovligt opført nedsivningsanlæg.

Avisen tog på skovtur med Esben Møller og formanden for Teknik og Miljø i Norddjurs, ejendomsmægler Jens Meilvang, (LA) for at se på forholdene. Det har han tidligere været med to kommunale medarbejdere, som på stedet konstaterede, at området ikke virker velegnet til hverken beplantning af grantræer eller etablering af et nedsivningsanlæg. Men nu er det første gang, han har en af de lokale politikere i tale - ansigt til ansigt.

Og det tog ikke lang tid at konstatere, at skovbunden på stykket er vådt - meget vådt endog, selv om nedsivningsanlægget nu er nedlagt og erstattet af et minirensningsanlæg på nabogrunden - betalt af Norddjurs Kommune, som i denne sag erkendte sin erstatningspligt og betalte 165.000 kroner til fjernelse af det gamle anlæg og de forøgede driftsudgifter i 10 år.

Fem tons spildevand

"Der bor mange mennesker på naboejendommen, og det er beregnet, at der til nedsivningsanlægget hver dag er tilført fem tons spildevand. Når der er et solidt lerlag i undergrunden, har vandet ikke kunnet sive ned - og der er fagligt udbredt enighed om, at nåletræer ikke har det godt, hvis rødderne konstant står under vand," siger Esben Møller.

Kommunens holdning gennem hele sagsforløbet har været, at man ikke kan udbetale en erstatning, fordi der ikke foreligger et klart erstatningsgrundlag. Og at man mener, at nedbør betyder mere for den våde skovbund, end spildevandstilførslen.

"Men så kan jeg ikke forstå, at træerne groede fint nok de første mange år. De er plantet for cirka 30 år siden, og det er først inden for de seneste år, de er begyndt at gå ud," siger Esben Møller.

Han undrer sig over, at med det antal jurister, som Norddjurs kommune lønner, har man alligevel fundet det nødvendigt at alliere sig med en advokat i sagen. Og betale for yderligere juridisk assistance.

"Er det, fordi man vil have ryggen fri," spurgte Esben Møller på mødet i skoven Jens Meilvang.

"Og jeg kunne forstå, hvis man så havde spurgt til en advokat med speciale i skovdrift, men man tog jo bare en af advokaterne i Grenaa."

Hertil svarede Jens Meilvang, at han da var træt af sådan en træls sag med en utilfreds borger.

Intet grundlag for erstatning

"Men vi må som politikere ikke være ligeglade med, hvad en jurist siger til os - og her var svaret, at vi ikke måtte betale erstatning, fordi der ikke var grundlag for det," lød svaret fra Jens Meilvang.

Esben Møller fortæller på mødet videre, at det har taget ham næsten et helt år at få Norddjurs Kommune i tale i sagen. Først mødte han med et erstatningskrav, som var opgjort til lige godt 200.000 kroner, men for at få løst sagen i mindeliglighed, foreslog han siden det halve.

Han allierede sig med en professionel forstmand, som hurtigt konstaterede en forurening af området, som var dækket af store mængder vand og sæberester. Og så fandt man nedsivningsanlægget på grunden - og at det ikke var registreret nogen steder.

"Jeg fortryder, at jeg ikke dengang bad om, at man omgående lukkede anlægget. Ni måneders sagsbehandlingstid blev spildt. Det er under al kritik, men set i bakspejlet skulle jeg have anmeldt forureningen til kommunens miljøafdeling. Så havde sagen set helt anderledes ud den dag i dag," har Esben Møller skrevet til Norddjurs Kommune.

Her konstaterer han, at kommunen har ejet og solgt en ejendom med et ulovligt placeret nedsivningsanlæg. Et anlæg, som efter hans opfattelse ikke lever op til nutidens miljøkrav, og et anlæg, som ikke er løbende vedligeholdt.

"For mig handler det ikke om beløbets størrelse, men at Norddjurs Kommune har lavet en fejl. Og så kan det ikke passe, at kommunens embedsfolk siger til mig, at jeg skal køre en retssag," siger Esben Møller.

Han forstår ikke, at man fra politisk side ikke vil erkende et ansvar, når kommunen ikke har vedligeholdt nedsivningsanlægget, da de ejede ejendommen, og dels har de ikke gjort køberen bekendt med nedsivningsanlægget i forbindelse med handlen.

"Hvis I mener, at jeg skal anlægge erstatningskrav til den nye ejer, som herefter skal anlægge sag mod kommunen, er vi langt ude, skriver Esben Møller til Norddjurs Kommune.

En anden af hans pointer i sagsforløbet går på den kendsgerning, at Norddjurs Kommune, da den solgte jordstykket ikke oplyste om, at der var etableret et nedsivningsanlæg på grunden. Det fremgik ikke af BBR-opgørelsen.

"Jens, du ved jo lige så godt som mig, at jeg som husejer skal have sådan noget som spildevandsafløb registreret korrekt. Ellers vil kommunen jo komme efter mig," sagde Esben Møller.

"Ja, det er korrekt, men som ejendomsmægler sker det jo, at man ser BBR-opgørelser, der ikke er opdateret. Jeg kan godt se, at jeg nu får nye oplysninger, og jeg vil da tage sagen op med forvaltningen. Forløbet er ikke er så godt som det kunne være her, og der er nogle spørgsmål, som jeg vil stille til forvaltningen - uden at jeg kan love et andet resultat," siger Jens Meilvang, der ved selvsyn kunne se, at grantræerne på skovstykket ikke står godt i det våde underlag, hvorunder der er et lag blåler. Det blev konstateret,da drænene blev fjernet.