Europa-debat på højskolen
Hadsten Højskole er en del af debatturné
Tirsdag 23. oktober kl 19.30 bliver Europas mange spørgsmål sat til debat på Hadsten Højskole: Brexit i vest, flygtningekrise ved grænserne og Europaparlamentsvalg lige rundt om hjørnet – sjældent har Europa som kontinent og som politisk fællesskab været så meget til debat, som nu. På Christiansborg og i Bruxelles diskuterer politikere højlydt med hinanden om, hvor Europa skal bevæge sig hen i fremtiden. Og om vi skal gøre det sammen eller hver for sig. Men hvad mener alle os udenfor de bonede gulve egentlig?
Erik Kulavig, lektor på Institut for Historie, Center for Koldkrigsstudier på Syddansk Universitet, vil være forelæser denne aften.
I foråret 2019 er der Europaparlamentsvalg, og sammen med de andre Europæiske befolkninger skal vi beslutte, hvad vi vil med Europa fremover. I løbet af 2018 har den franske præsident Macron derfor taget initiativ til at starte debatten lokalt blandt Europas mange borgere. Derfor er der Europa over blevet sat debatinitiativer i gang, og i Danmark står ’Europanævnet’ og foreningen ’Europanu – Folkeuniversitetets Europaoplysning’ bag en turné, hvor forskere og fagpersoner tager rundt og holder oplæg til debatter over hele landet. Sammen med publikum sætter de fokus på Europas historie, vores nutid og vores fremtid – også i Hadsten, hvor Hadsten Højskole står bag.
Hadsten Højskole er en del af debatturnéen med en debat den 23. september på Hadsten Højskole, hvor Erik Kulavig dykker ned i Europa og Rusland.
I Danmark er det Europanævnet, der har gjort det økonomisk muligt at lave gratis arrangementer over hele landet fra Struer til Køge og fra Højer til Frederikshavn, og foreningen Europanu, der står bag den nationale koordinering af debatturnéen.
Der er gratis adgang.