Debat Norddjurs: Kan jeg ikke bare være ligeglad?

"Spørgsmålet jeg stiller mig selv igen og igen, hvorfor kan jeg ikke bare være ligeglad?

Jeg har ikke små skolesøgende børn, så hvad rager skoledebatten mig? Skulle andres børn busrejser have en interesse for mig?

Jeg er i min bedste alder, og jeg kan vel bare finde et job et andet sted, hvis mit hoved er et af dem der ruller, så hvorfor skulle ældre området have en interesse for mig?

Og hver gang er svaret fuldstændig det samme - JEG BLIVER ALDRIG LIGEGLAD

Jeg har boet i midten af Norddjurs (tidligere Nørre Djurs), siden jeg var 8 år gammel, jeg flyttede hertil med min familie fra Hillerød, og kan huske, hvor overvældet jeg blev af at havne langt ude på landet.

Dette var tilbage i 1978, hvor der ikke fandtes sociale medier, lukkelov og nedlagte buslinjer mm.

Som barn voksede jeg op i Ørum, med købmand, brugsforening, kro, bagerforretning, 3 frisører, slagter, slikbutik (som havde åbent om lørdagen) søndagsskole, mekanikere, cykelsmed, Radio/tv forretning, blomsterbutik, 2 store gartneri, en æbleplantage, plejehjem, bibliotek, ungdomsklub med aftenskolefag, børnehave, skole fra 0-10 klasse - jeg kunne blive ved.

I min barndom var der liv i erhvervslivet i Ørum by og i alle nabobyerne, og det var en god tid. Jeg mindes tiden som tryg, udviklende og altfavnende. Når jeg kom enten gående eller cyklende igennem byen, kunne jeg hilse på alle, for alle vidste hvem jeg var. Det betød ikke noget at cykle til Stenvad eller Ramten, Fannerup eller Ginnerup, hvor mine klassekammerater boede, det var sådan det var at bo på landet i 80 - 90érne og jeg husker følelsen af sammenhold og næstekærligheden, man havde tid hinanden uanset alder, køn stilling eller rang.

Derfor kan jeg ikke være ligeglad med, de kommunale besparelser, for skønt at vores lokalsamfund har ændret sig til en helt ny form over de sidste 25-35 år, lever ånden stadig og det skal den blive ved med, alt andet ville være en katestrofe for vores midterste del af Norddjurs kommune.

Stordrift og decentralisering og sammenlægninger for at skabe besparelser og trusler om skolelukninger, har igennem især det seneste årti været dagsordenen. Vores velfærdssamfund er blevet for dyrt at drive, det er ikke uden omkostninger og den pris mærker vi nu, og det kommer til at gøre rigtig ondt på os alle sammen.

Der må findes en måde at gøre dette bedre på, end at træffe - og trække beslutninger ned over hovedet på borgerne på den måde. Det er uanstændigt og respektløst!

Al forskning peger på at børn i den skolesøgende alder har brug for minimum 9-10 søvn for at være undervisningsparate, og her tænker jeg på de børn som evt. bor i Fjellerup. Skal de gå i skole i Grenå skal de op kl 05.30 for at møde kl 07.45 i Grenå, de vil være hjemme kl. 16.30 - hvor de skal lave lektier, dyrke sport, have tid til familien og vennerne inden de skal i seng kl 19.30 for at nå de 10 timers søvn.

Jeg kan have meget svært ved at se dette som et scenarium, der udløser glade motiverede børn, jeg frygter at vi vil stå med en stor gruppe, af børn som bliver stressede og får øget skoleværing og fravær. Hvad med den merudgift, det vil koste? Hvor skal den økonomi findes henne?

Der skal spares, det er jo synligt for enhver, men skal det være på bekostning at en helt lokalsamfund, som modsat den øvrige del af kommunen, ikke vil være attraktiv, for nybyggere og tilflyttere i form af et skoletilbud fra 0-9 klasse. Husene bliver usælgelige, for hvem vil bo i et uddødt samfund med landets næsthøjeste skat? Skal vi accepterer at vores børn og ungdom i midten af kommunen fratages det frie skolevalg, vis nu lidt respekt og gør det tingene på en ordentlig og anstændig måde i stedet for at famle i blinde, det føre sjældent noget godt med sig.

Hvad skal der til før I vil lytte til os?

Svaret er stadig - jeg bliver aldrig ligeglad."