Debat: Himmelbjerget skal blive stående på jorden
Lige hjemvendt fra en ferie kan jeg i Ugebladet Skanderborg læse i hele to artikler, at der har været en ekspert på besøg, en bjergekspert, ja en norsk bjergeekspert på besøg på Himmelbjerget. Roger Phil, forfatter til bogen, ”Guide til Danmarks bjerge”, og inspirator til hjemmesiden ”Bestige Bjerge” inviteret af VisitSkanderborg må man forstå. Kan det blive finere! Men det er nok ikke helt tilfældigt, heller ikke timingen.
Lad det være sagt indledningsvis, at bjergstigningsprojektet er knippelfint. Næsten alt der kan få folk op af sofaen og pulsen op er positivt. Men der skal åbenbart mere til end at være forfatter, selvudnævnt turismeekspert, reklamemand og bjergekspert for ikke at strø om sig med tomme udsagn og bjergbeskrivelser.
Udvikling eller afvikling.
Et eksempel på et tomt udsagn: ”Hvis man ikke udvikler Himmelbjerget rent turistmæssigt, så afvikler man”. Hvordan afvikler man Himmelbjerget? Graver man det væk en mørk og stormfuld novembernat? Hvad betyder ”rent turistmæssigt”? Det virker som om Himmelbjergets værdi kun betragtes i økonomiske termer som et ”uforløst potentiale”. De natur- og kulturmæssige værdier tæller kun, når de kan omsættes i kroner.
Citat fra Helhedsplan for Himmelbjerget, maj 2018 ,s.5.
” // At Himmelbjerget er et sted, hvor ro og fordybelse dyrkes.
// At der lægges op til at være til stede i nuet på dette sted.
// At naturen og stilheden skal dyrkes.
// At aktiviteten bør ligge i den omkringliggende kontekst.”
Det afspejler nogle næsten tilsvarende formuleringer i byrådets kommissorium.
Det må forstås som, at det der fremmer ”ro og fordybelse”, ”tilstede i nuet”, og ”naturen og stilheden” er udvikling. Det der arbejder mod ovennævnte, altså flere besøgende, er afvikling. Hvad der er udvikling og afvikling afhænger af sammenhængen. Det kan også oversættes til forskellen på kvantitet og kvalitet.
”Der er altid en masse brok”.
Og så den sædvanlige. De mennesker, der har en udpræget dybfølt veneration for Himmelbjergområdets naturhistorie og historiske traditioner, og derfor ikke ligefrem hepper hverken på Helhedsplanen eller den hidtil fulgte beslutningsprocedure, er brokkehoveder.
”Hvad med kørestolsbrugere?”
Tårnkomiteen(ejere!), Gl.Rye sogneråd, Ry byråd, Skanderborg byråd, Skanderborg amt, Århus amt, Region Midt, Naturstyrelsen og/eller Ry og omegns Turistforening kunne alle på et tidspunkt siden 1875, da tårnet blev opført, have taget initiativet til at lette adgangen for de handikappede. Det har de i 143 år valgt ikke at gøre. Så brug nu ikke igen igen denne undladelsessynd og de handikappede som rambuk for en massakre på Himmelbjergets traditionelle værdier. Brug hellere en virkelig kreativ landskabsarkitekt til at skabe en indfølt, faglig forsvarlig adgangsløsning for kørestolsbrugere med respekt for Kollens natur- og kulturværdier. Hvem skulle være imod det?
.