Fortsæt til indhold

Reserverede p-pladser på vej i byen

Det bliver måske lettere for håndværkere at parkere i det centrale Aarhus

Samfund
Arkiv

Fremover kan det blive lettere for håndværkere at finde en p-plads i Aarhus. Kommunen arbejder på et forsøg, hvor hvor 50-100 p-pladser reserveres til håndværkere i Aarhus midtby. Det skriver JP Aarhus.

"Hvis der ikke er særlig mange p-pladser, kan håndværkerne komme til at gå langt, og så bliver ordningen måske ikke populær. Men hvis der er rigtig mange reserverede pladser, vil der være mange tomme p-pladser i byen. Det er dilemmaet, derfor skal vi se, om det er en god ordning," siger Aarhus Kommunes mobilitetschef, Susanne Krawach, til mediet.

Overfor JP Aarhus oplyser Keld Hvalsø fra Enhedslisten, som er formand for Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune, at han godt kan se forsøgsordningen blive permanent. Men han vil dog som minimum kræve en udvalgsbehandling, lyder det dog fra ham.

"Min store bekymring er, at man tager p-pladser fra borgere, der bor i byen. I nogle boligområder er der allerede for få p-pladser," siger han til mediet.

Forsøgsordningen er stadig under udarbejdelse, så det er endnu uvist, hvornår den begynder.

jwh