Fortsæt til indhold

De nye træer i Himmerig Skov klarede tørken

Bøg har været hårdest ramt af sommerens tørke, mens eg har klaret sig flot

Samfund
Anette Bonde

Skov I foråret blev Himmerigskoven ved Hinnerup og Grundfør udvidet med cirka 65 hektar. Omkring 150.000 planter fordelt på 37 arter kom i jorden for ad åre at danne den fineste skov.

Men så kom tørken med tre-fire måneder næsten uden regn. Hvad nu med de nye små træer?

Distriktsfuldmægtig Søhøjlandet, Naturstyrelsen, Ole Juul Andersen kan heldigvis fortælle, at de fleste af træerne klarede sig godt.

”Den varme sommer har været hård ved planterne, men vi er fortrøstningsfulde og forventer, at planterne kommer i god vækst igen. Bøg har været hårdest ramt af tørken, mens egeplanter generelt har klaret sig flot.”